Side:Ketil Motzfeldt - Dagbøger 1854–1889.djvu/10

Denne siden er korrekturlest


Fra umindelige Tider havde en af de væsentligste Bestemmelser her været, at der var tillagt ethvert Fiskevær en bestemt Strækning af Havet, hvis Grændser var angivne efter «Med». Dette Omraade var forbeholdt til udelukkende Benyttelse af de Fiskere, som boede tilhuse i Været. Men disse havde heller ikke Ret til at fiske udenfor denne Strækning. Mange Forviklinger og Ulemper opstod heraf.

En anden Bestemmelse var at Udroer ikke maatte finde Sted medmindre et Udvalg af Høvedsmænd, «de Gamle paa Skjæret», fandt Veiret at være saaledes, at Udroer var tilraadeligt, en Bestemmelse, som umuliggjorde enhver Konkurrence og derigjennem enhver Udvikling af Fiskeriets Drift.

Motzfeldt fattede den dristige Beslutning at søge bevirket en gjennemgribende Forandring ved at sprænge Grændserne og erklære «frit Hav og frit Fiske». En saa pludselig Kuldkasten af Forhold der havde bestaaet i Aarhundreder og som saavel Væreiere som den fiskende Almue havde indlevet sig i, vakte selvfølgelig stærk Modvillie hos saagodtsom alle i Fisket Interesserede.

I Kommissionen lykkedes det imidlertid efterhaanden Motzfeldt at faa Flertallet paa sin Side, og i Overensstemmelse hermed affattede han Kommissionens Indstilling. Senere blev det ham overdraget ikke blot at skrive Departementets Foredrag i Sagen, men ogsaa at udarbeide den af vedkommende Storthings-Komite fremlagte Indstilling.

Paa denne Maade fik han Loven af 23 Mai 1857 drevet igjennem. Men en Storm af Uvillie reiste sig i Fiskedistrikterne, navnlig hos Væreierne. Og en saa principiel og indgribende Forandring i de overleverede Forhold som Loven af 1857 indførte, kunde selvfølgelig ikke gjennemføres uden Modstand og Kamp.

Som Opsynschef ved Lofotfisket i 1858 og 1859 fik Motzfeldt selv at føre Loven ud i Livet og havde derved selvfølgelig store Vanskeligheder at overvinde. I Brev af 25 Febr. 1859 til Amtmand Collett skriver han: «Nordlændingen vil naturligvis først efter flere Aars Forløb kunne komme sig til at begribe og bruge, og da ogsaa sætte Pris paa den nye gode Lov. Nu befinder Nordlændingen sig som en gammel fransk Marquis maatte befinde sig midt i Revolutionen.»

Motzfeldt var endvidere Medlem af den Kgl Kommission af 1857 angaaende Opførelse af en ny Storthingsbygning, af den Kgl Kommission af 1858 til Revision af Skydslovgivningen og Formand i den Kgl Kommission, der udarbeidede Forslag til Loven af 18. Mai 1860 om Fiskerierne i Nordland og Finmarken.

Da Expeditions-Embedet for Postvæsenets Anliggender fra 1. Jan. 1858 ifølge Kgl Resolution af 11 Novbr. 1857 gik over til et Generalpostdirektoriat, blev Motzfeldt ved samme Resolution udnævnt til Generalpostdirektør. Den 18de Aug. 1860 indtraadte han i Statsraadet og overtog Bestyrelsen af Marine-Departementet tilligemed det da oprettede Post-Departement. Fra