Side:Ketil Motzfeldt - Dagbøger 1854–1889.djvu/15

Denne siden er korrekturlest


Aall erkjender at han ved oplæsningen nu glemte M.s Navn, og tager deraf Anledning til at forklare hvorledes det virkelig blot var ved en Feil af Statholderens Reenskriver, at M.s Navn ikke fandtes paa den første Indkaldelses Liste og at saaledes en Udeglemmelse ved den første indkaldelse havde fundet Sted, hvilket dog strax var bleven rettet. Forøvrigt maatte han m. H. til den Misbilligelse af Sagens Behandlingsmaade, som Amtmand Birchs Spørgsmaal antydede, bemærke at det vistnok kunde synes som der var gaaet mindre formeligt frem. Han havde selv ingenlunde været uopmærksom herpaa og tilkjendegivet det saavel under den første Samtale i Enrum med Statholderen, som senere gjentaget Bemærkningen herom i de Øvriges Overvær. Statholderen havde imidlertid erklæret efter de ham fra Kongen givne Forholdsregler ikke at kunne gaa ind paa nogen Forandring i den valgte Fremgangsmaade.

Sverdrup («Hr. Representant Aall,») maatte ansee det passerede uconstitutionelt og uformeligt. Forlangte Storthing sat for at kunne komme til ordentlig Forhandling – vilde i modsat Fald forlade Salen.

Der opstod nu Spørgsmaal om flere Medlemmers Adgang til at ytre sig og

Aall der erkjendte ikke at have nogen Myndighed i Forsamlingen, henstillede til dennes Medlemmer idetmindste forsaavidt at lade Reglementet gjælde, at Medlemmerne skulde ytre sig En efter En, men herpaa erklærede

Sverdrup ikke at kunne indlade sig, og ytrede sig videre i den tidligere Retning, uagtet Andre havde forlangt Ordet før ham.

Krognæs og Dietrichs tiltraadte i Korthed Sverdrups Erklæring om at ville forlade Salen ifald Storthing ikke blev sat. Dietrichs anførte som Argument for at Sagen ikke nu kan behandles den Omstændighed, at ikke alle Medlemmer (navnlig han selv) ikke havde faaet Tilsigelse til Mødet. Denne Klage over Budene istemtes af Flere, og fremkaldte fra

Aall gjentagne Forsikringer om at Budene havde faaet Besked om at tilsige Alle. Forøvrigt kunde han ikke indgaa paa at der sattes Storthing, dels fordi Statholderen ikke havde givet Samtykke til Sagens Behandling paa den Maade, dels fordi der i Storthinget ogsaa inden lukte Døre maatte være at fatte Beslutninger at tilføre Protokollen, men hvorom her ikke kunde være spørgsmaal. Idet

Ueland derefter begyndte at tale, forlode flere Representanter salen.[1] Ueland talende meget hurtigt og ligesom henvendende sig til

  1. Thv. Knudsen, Bøyesen, Velde, J. Sverdrup, U. Sverdrup, Krognæs, Blom, Jaabæk, O. Vig, Dietrichs, R. Olsen. Augustinussen betænkte sig da han kom til Døren og satte sig ved Vinduet.