skinne igjennem. Efter Brevskriverens Formening beviste Cirkulæret lidet eller intet, og han antog at det vilde blive vanskeligt for Justits-Departementet at give de af Kongen begjærte Forklaringer, endnu vanskeligere for de øvrige statsraader ganske at slutte sig til dem, ifald de meddeltes heelt ud efter det Kjendskab som Birch.-R. havde til Sagen. Forøvrigt berettede Bretteville at Kongen, som nogle Dage forud havde ladet sig Betænkningen tilsende, havde i Statsraadet den 16 Novbr., efter at have udtalt sig angaaende Sagen, ladet protokollen tilføre det ovennævnte Dictamen, som Hs. Majst. havde havt færdigt med sig.
De af Bretteville for Justits-Departementets og for Regjeringens Vedkommende befrygtede Vanskeligheder viste sig dog ialfald ikke at være uovervindelige. I Statsraad den 27 Novbr. fremlagde Birch-R. den begjærte Forklaring. Den slutter saaledes; «Medens paa den ene Side Henvisningen til hine Data, der havde været den væsentligste Aarsag og Anledning til min Opfatning i 1859 af Statholder-Sagens Forhold til Sverige og Unionen, ikke i Foredraget kunde undlades, eftersom det alene derigjennem kunde gjøres klart, hvorledes den Understøttelse, som blev Motionen til Del fra Deres Majestæts Norske Raads Side, hvilede paa den i de paaberaabte Omstændigheder begrundede Overbevisning, at en endnu større Tilfredshed med Unionen og en deraf bevirket yderligere Tilnærmelse mellem Broderfolkene saavel i politisk som social Henseende vilde blive fremkaldt ved det Vidnesbyrd om Sveriges broderlige Sindelag, som antoges at ville ligge deri, at ingen Indvending fremkom fra Svensk Side mod Ophævelse af Statholder-Posten ved Overenskomst mellem Norges Konge og Norges Folk – fandt jeg paa den anden Side i den Omstændighed, at de Meddelelser, som havde fundet Sted imellem Svenske og Norske Statsraads-Medlemmer angaaende et rent Norsk Anliggende efter sagens Natur ikke kunde være officielle, saavelsom i den Betragtning, at Cirkulæret af 7 Novbr. 1859, skjønt meddelt Storthinget og bekjendt for alle dets Medlemmer, dog kun var meddelt i confidentiel Form, Anledning til at tro, at udtrykkelig og speciel paavisning af de Data, hvortil der i mit underdanigste Foredrag hentydedes, burde eller i alt Fald kunde undlades, saalænge den ikke af Deres Majestæt Selv var forlangt.» Og dette Birch.-R.s Foredrag vedtoges i Regjeringen under følgende Form: «Statsraadets øvrige Medlemmer have ikke Andet at tilføie Statsraad Birch-R.s underdanigste Forklaring, end at de deri anførte Omstændigheder, forsaavidt vi ikke allerede tidligere kjendte dem, bleve os meddelte forinden vi tiltraadte Justits-Departementets underdanigste Foredrag af 21 f. M.» –
I dette Statsraad den 27 Novbr. blev endvidere Petersens Afskeds-Ansøgning fremleveret, og det vedtoges at herom skulde ved Møinichen
