Side:Ketil Motzfeldt - Dagbøger 1854–1889.djvu/9

Denne siden er korrekturlest



K
ETIL JOHNSEN MELSTED MOTZFELDT født den 1Ode August 1814 var Søn af Statsraad Peter Motzfeldt og Erneste Birgitte Margrethe, født Stenersen. Han blev sekondløitnant i Marinen i 1832 og Premierløitnant i 1841. I Aarene 1833–35 fór han i Koffardifart paa oversøiske Farvande, og senere førte han nogle Aar Post-Dampskib for Staten. 1836–38 var han Equipagemester ved Marinens Værft og i Aarene 1841–42 samt 1844 Chef for den første Dyblodning udenfor Finmarkens og Romsdalens Kyster. Under et Ophold i Danmark i 1848 i Postvæsenets Anliggender fik han Adgang til som Tilskuer at deltage i Slaget ved Dybbøl og Nybøl den 28de Mai. Senere forestod han efter ordre Indskibningen af det norske Troppekorps, der var sendt til Skaane i Anledning af den danske Krig. Af Poststyrelsen blev han gjentagne Gange sendt til Udlandet for at underhandle om Anliggender vedkommende Postvæsenet. Paa Norges Vegne afsluttede han saaledes Postkonventionen mellem Danmark og Norge af 14 Novbr. 1851.

Den 28de Mai 1852 blev han udnævnt til at overtage det da oprettede Expeditionschefs-Embede for Postvæsenets Anliggender under Indre-Departementet, hvis Chef dengang var Statsraad Fredrik Stang. Allerede den 28de Oktbr 1853 fratraadte han imidlertid denne Stilling. I sin Ansøgning herom udtaler han, at «Embedet efter min derom vundne Erfaring ikke giver Anledning til den selvstændige Virksomhed som i tidligere Livsforholde er blevet mig tildel og savnet af den gjør mig min indehavende Stilling mindre tilfredsstillende».

Departementet bemærkede ved Anledningen, at det «har havt tilstrækkelig Anledning til at faa den særdeles fordelagtige Mening stadfæstet, man altid har næret om denne Mands Dygtighed og Nidkjærhed».

Med Norges Fiskerier fik Motzfeldt paa flere Maader betydningsfuld Befatning.

Han deltog saaledes i Udarbeidelsen af Loven af 24 Sept 1851 om Vaarsildfisket og var fra 1851–57 opsynschef ved dette Fiske. I 1852 overvar han efter Departementets Anmodning Lofotfisket for at gjøre sig bekjendt med dette og blev derpaa udnævnt til Formand i den i 1854 nedsatte Kommission, der skulde tage de særlige Bestemmelser angaaende dette Fiske under Behandling og afgive Forslag om saadanne Forandringer i disse, som maatte ansees hensigtsmæssige.