Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/157

Denne siden er korrekturlest
143
De første faste Biskopsdømmer i Norge.

dœmi). I de Dele nemlig af den ældre Gulathingslovs Christenret, som henføres til Olaf[1], findes umiskjendelige Antydninger til, at Gulathingslagen havde sin særegne Biskop, – baade deri, at Gulathingsmændene paa flere Steder tale om „vor Biskop“, og i flere Bestemmelser, som ikke vel ellers lade sig forklare. Desuden finder man omtalt en Kol Thorkelssøn som Vikværingernes eller Vikens Biskop, hvis Embedstid maa falde kort efter Olafs Dage[2]. Endelig synes de gamle norske Biskopsrekker, som endnu ere os levnede, og som rigtignok i deres ældste Angivelser neppe ere saa ganske strengt nøiagtige, at stige op til Olafs Tid som et Slags Udgangspunkt for de faste Biskopper. Man tør saaledes antage før sikkert, at et Slags Inddeling af Landet i Biskopsdømmer under Olaf har fundet Sted; men denne Inddeling var dog ikke ganske svarende til den, der senere hen findes som den stadige.

Den høieste Grad af Sandsynlighed taler for, at Norges oprindelige Inddeling i Biskopsdømmer noget nær har faldet sammen med Landets Inddeling i Lagdømmer, og at Biskopsdømmerne have været tre i Tallet, nemlig det ene omfattende Frostathingslagen, det andet Gulathingslagen, og det tredie Viken samt Oplandene, hvilke tvende Landskaber neppe endnu som Lagdømmer vare strengt adskilte. Om denne Inddeling er bleven istandbragt ved ordentlig Lov, vides ikke. Lovgivningsforholdene i Landet maatte forresten af sig selv tilsige den. Da nemlig hvert Lagdømme i Henseende til lovgivende og dømmende Myndighed var selvstændigt, saa maatte for Christenrettens Skyld en egen geistlig Tilsynsmand snart udkræves for hvert Lagdømme, hvis ikke Uordener og Overgreb skulde indsnige sig.

Haand i Haand med Landets Inddeling i Biskopsdømmer gik ganske vist Oprettelsen af Biskopssæder eller Biskopsstole (biskupssæti, biskupsstóll), i det nemlig hver Biskop fik anvist eller valgte sig en vis Kirke til Kathedralkirke, ved hvilken han opslog sit stadige Sæde; ja man tør vel næsten antage, at først Indstiftelsen af faste Biskopssæder gav Biskopsdømmerne som Landsinddeling deres egentligt Karakter.

At Biskopsstolen for Frostathingslagens Vedkommende blev Nidaros var en naturlig Følge af at St. Olafs Helgenlevninger der bevaredes; og i den ovenomtalte af Olaf Kyrre byggede Christ- eller Trinitatis-Kirke see vi Kathedralkirken for dette Biskopsdømme. Denne Deel af Norge, som ved Christendommens Indførelse ansaas for Landets vigtigste, har udentvivl tidligst havt en Biskop stadig inden

  1. Se ovenfor S. 94.
  2. Kolr í Vík austr í Noregi“ Hungrv. c. 2; „Kolr Víkverjabiskup“ Landn. V. c. 12. Denne Kol var en Islænding og havde været den islandske Biskop Isleifs Discipel; men Isleif døde 1080.