hos Paven for af ham at modtage Indvielsen og med det samme forpligte sig til bestandig Underkastelse under ham og den romerske Kirke[1]. Regelen ansaas vist nok ogsaa stedse at være den: at den valgte Erkebiskop, forsaavidt han endnu ikke havde Biskopsvielse, skulde modtage denne af Paven selv tilligemed Pallium, og hvis han allerede var Biskop, dog hos Paven skulde personlig søge og af ham iklædes sit Pallium. Undtagelse fra denne Regel kunde gives, det vidste sig ved senere indtrædende Tilfælde, saaledes at Pallium nemlig oversendtes fra Rom; men det er ikke rimeligt, at noget saadant med Hensyn til Eystein fandt Sted, lige i Erkestolens første Tilværelse, og da det udentvivl maatte være Eystein selv magtpaaliggende at træffe sammen med Paven, som ved hans Udnævnelse ganske vist endnu var den alle Nordmænd saa vel bekjendte Hadrianus IV. Eystein har saaledes, efter at have bragt sit Valganliggende i Norge i Rigtighed, tiltraadt en Reise til Rom. At nu igjen hans Ophold her er blevet langvarigere end maaskee paaregnet, dertil kunne vi let i de daværende romerske Forholde finde tilstrækkelig Grund. Hadrianus IV døde hastigen d. 1ste Sptbr. 1159, maaskee for Eysteins Ankomst, i ethvert Fald for hans Indvielse. Men efter Hadrianus’s Død indtraadte et deelt Pavevalg: Fleertallet af Kardinaler valgte Alexander III, et Mindretal derimod Victor IV, og Europas Riger deelte sig mellem disse Paver. Victor erkjendtes af Keiser Fredrik den 1ste, Alexander af de fleste andre europæiske Fyrster. Victors Parti fik for en Tid Overhaand i Italien, og Alexander maatte i April 1161 tage sin Tilflugt til Frankrige. Disse Tvistigheder maa ganske vist have forsinket Eysteins Indvielse, da han naturligviis først maatte erklære sig for een af Paverne. Han synes at have traadt paa Alexanders Side, da man finder Norge omtalt blandt de Riger, som erkjendte denne; og der er al Sandsynlighed for at han af Alexander er bleven indviet og iklædt Pallium enten ganske tidlig i Aaret 1161 i Italien, for Paven flygtede herfra, eller længer ud paa Aaret i Frankrige, efter Alexanders Ankomst did. I hvorledes nu end dette forholder sig, saa er det sikkert, at Eystein i Slutningen af 1161 var kommen indviet til sit . Erkesæde; thi en Indskrift viser, at han den 26de November dette Aar, hvilket udtrykkelig kaldes hans Biskopsdømmes første (regnet fra hans Indvielse), i Egenskab af Erkebiskop indviede et Alter i Nidaros’s Kathedralkirke[2]. Er nu den Forudsætning rigtig, at Eystein eet Aars Tid eller mere har opholdt sig i Syden i Pave
Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/248
Denne siden er korrekturlest
234
Andet Tidsrum.
