Men under Karls Søn og Efterfølger, Ludvig den Fromme 814–840 var det egentlig at disse Omvendelsesforsøg først fik nogen sand Virksomhed. Ebbo, Erkebiskop af Rheims, en født Saxer, var den første som traadte i Spidsen for et ordentligt Missionsforetagende, der havde Christendommens Udbredelse blandt Danerne til Hensigt. Under de voldsomme Uroligheder som efter Godfrids (Gudrøds) Død 810, opstode i Jylland imellem denne Konges Sønner og andre Konger, tildeels ogsaa som det synes af norsk Herkomst, tog en af disse sidste, Harald, gjentagne Gange sin Tilflugt til Keiser Ludvig for at søge hans Bistand. Dette gav Ludvig Anledning til ved Gesantskaber nærmere at underrette sig om Tilstanden i Danmark; og da Sendemænd fra den ovennævnte Harald i Aaret 822 havde indfundet sig hos Keiseren, besluttede Erkebiskop Ebbo efter Raadslagning med Ludvig og Opmuntring af Pave Paschalis I (817–824), der i denne Anledning udstedte en Beskyttelses-Bulle for ham, at følge Haralds Sendemænd, i Spidsen for et keiserligt Gesantskab, tilbage til deres Fædreland, hvor han kunde være sikker paa Kong Haralds Beskyttelse, saavidt dennes Herredømme strakte sig. Om Ebbos Missionsvirksomhed veed man saagodt som intet; men ganske uden Frugter har den visseligen ikke været, skjønt den kun var af kort Varighed. Allerede 823 vendte han nemlig tilbage til Keiseren, udentvivl beriget med mange Erfaringer, som kom de senere nordiske Missioner til Nytte.
Kong Harald trængtes imidlertid fremdeles haardt af Gudrøds Sønner, og denne hans Stilling bestemte ham udentvivl omsider til et afgjørende Skridt for at vinde Keiser Ludvigs Bistand. I 826 indfandt han sig med fin Hustru og sin Søn samt et stort Følge af sine Landsmænd hos Keiseren, der dengang holdt et Rigsmøde i Ingelheim i Nærheden af Mainz, og antog nu med sine Ledsagere formeligen Christendommen og blev døbt i sidstnævnte Stad, idet Keiseren selv stod Fadder til ham. Da der nu blev Tale om at sende dygtige og ivrige Christenlærere med Harald til hans Lande, faldt Valget paa den gudfrygtige og milde samt for Christendommens Udbredelse varmt besjælede Ansgar (Asgeir) Munk af BenediktinerKlosteret Corvei) i Pikardi i Frankrige; og Ansgar var villig at følge Kaldet til at vorde Nordens Apostel. Født 801, var han dengang kun 25 Aar gammel, men udmærket baade ved Kundskaber og Levnet. Efter Ankomsten til Sønder-Jylland begyndte han strax sin Virksomhed ved i Heidaby ved det nuværende Slesvig at oprette en christelig Skole til Opdragelse af indfødte Ynglinger, som siden kunde hjælpe ham i hans Lærervirksomhed. Han indyndede sig endog hos den
