den ældre Lovbog, der kaldes Graagaas (grágás), hvilken var foranstaltet skreven af Kong Magnus den Gode. Muligen ligger i denne Modsætning mellem tvende Haandskrifter af Loven, – eller Lovbøger i den mest indskrænkede Betydning, – Anledningen til de tvende besynderlige Navne. Graagaasen har været en allerede gammel og dertil simpelt skreven og uanselig Bog, Eysteins Guldfjeder derimod en Bog, der var ny, skreven med større Kunst og navnligen prydet med Farver og Forgyldinger; den sidste skjelnede sig fra den første som en Fugl med guldskinnende Fjedre fra en uanselig mørkfarvet Vildgaas. Eysteins Virksomhed for at ordne Frostathingslovens Christenret paa en til Tidens og Hierarchiets Fordringer svarende Maade er saaledes utvivlsom, skjønt man ei længer er i Stand til at paapege Enkelthederne ved denne Ordning.
En af Grundene til Eysteins Stræben for Udvidelse af Erkesædets Indtægter, var, som allerede ovenfor berørt, hans Ønske, at lade den norske Metropolitanverdighed fremtræde i en forøget ydre Glands. Hertil hørte naturligviis, at Kathedral- eller Metropolitan-Kirken var en stor og pragtfuld Bygning. Eystein maa have fundet, at den gamle Christ- eller Trinitatis-Kirke fra Olaf Kyrres Tid ikke ganske svarede til denne Fordring, at den derfor maatte udvides og forskjønnes. Hermed synes han at have sysselsat sig gjennem en stor Deel af sin Embedstid. For at skaffe den nye, udvidede Kirke bedre Rum lod han nedtage den tætved liggende Marie-Kirke, som Kong Harald Haardraade havde bygget[1], og lod den flytte over paa den anden Side af Nidelven og reise igjen som Kirke for Elgesæter Kloster, hvilket han selv havde oprettet for regulære Kanniker af St. Augustins Orden[2]. Af Eysteins Tilbygninger til den ældre Christkirke og hans Eftermænds Fortsættelser af det af ham paabegyndte Verk fremstod ved Midten af det følgende Aarhundrede den store og pragtfulde Bygning, hvis Ruiner man endnu i Throndhjems Domkirke beundrer.
Med Hensyn til Eysteins egentlige Metropolitanvirksomhed kom det naturligviis ikke lidet an paa den Medvirkning, som hans Lydbiskopper ydede ham. Men disse kjende vi desværre for selve Norges Vedkommende ikke stort meer end af Navn. – I Bergen varede den fornævnte Paals Biskopsdømme ligefra 1156 og til 1194. Hvorlænge han har havt Nikolaus Peterssøn til Modbiskop[3], vides ikke. To for hans Kirke mærkelige Begivenheder indtraf i hans Embedstid, i hvilke han utvivlsomt har været Hovedmanden: Kathedralkirken, den store Christkirke, i Bergen blev fuldendt, rimeligviis før
