flygte fra sit Sæde, før en Stund at leve paa et Landgods understøttet af privat Godgjørenhed. Hans Ven og Beskytter, de nordiske Missioners ivrige Befordrer, Keiser Ludvig den Fromme, levede nemlig ei længer; han var død 840, og hans tre Sønner, Keiser Lothar, Kongerne Ludvig i Tydskland og Karl i Frankrige, hvilke havde deelt det frankiske Rige mellem sig 843, havde nok at gjøre med sine indbyrdes Tvistigheder, og vare desuden i det Hele for verdsligsindede og politisk kortsynede til levende at bekymre sig om Missionerne og Ansgar. Noget maatte alligevel gjøres før det forstyrrede Erkesæde. Bremens Biskopsstol blev ved denne Tid ledig ved den daværende Biskops Død, øge nu besluttedes efter flere Forhandlinger at forene denne med Hamborgs og at overføre paa den alle de Hamborgs Kirke tilstaaede Metropolitanrettigheder med Hensyn til Norden. Det følgende Aar (849) blev Ansgar indsat i sin nye Verdighed, skjønt først henved 10 Aar efter (858) den nye Indretning blev stadfæstet af Pave Nikolaus I[1]. Saaledes blev da Bremens Kirke, hvad Hamborgs før havde været, hele Nordens Metropolitankirke, en Verdighed den, i Navnet i det mindste, beholdt i halvtredie hundrede Aar.
Da Ansgar var kommen i Rolighed i sit nye Sæde, begyndte han igjen sin gamle Virksomhed, og det under bedre Udsigter. Hamborgs Ødelægger, den oftere nævnte Kong Erik i Jylland, var, skrækket ved Uheld som havde rammet en af de nordiske Vikinge-Flaader, bleven gunstigere stemt mod Christendommen og havde fornyet sit gamle venskabelige Forhold til Ansgar. Denne drog i 850 atter til Danmark og fik nu af Kong Erik udvirket Tilladelse til at reise en Kirke i Slesvig, den første i Danmark; Kongen skal endog selv have antaget Christendommen, og en Mængde af hans Undersaatter lode sig døbe[2].
Ved samme Tid havde ogsaa Christendommens Sag taget en gunstigere Vending i Sverige, hvilket foranledigede Ansgar, rimeligviis i 852 at foretage sin anden Missionsreise did. Han fandt dennegang venskabelig Modtagelse af en Konge Olaf. Paa et stort Thing skulde det afgjøres, om Christendommen frit maatte forkyndes. Man raadspurgte, heder det, Guderne ved Lodkastning, og Lodden faldt gunstig for Christendommen. Ansgar lod nu reise en Kirke i Birk (Sigtuna), ordnede Kirkevæsenet der, indsatte en Biskop til at forestaa det, og vendte derpaa tilbage over Danmark til sit Sæde.
Her havde imidlertid et nyt Stød rammet Christendommens Sag. Mod Kong Erik havde hans Brodersøn, Guthorm, reist sig; det kom til et stort Slag mellem dem (854), og i dette faldt baade Erik og
