overveiet; og Enden blev, at man enedes om at overlade Afgjørelsen til Biskop Brand af Hole. Denne valgte nu Paal Jonssøn, en Søn af den mægtige Høvding Jon Loptssøn i Odde og af den afdøde Biskop Thorlaks Søster, altsaa en saare storættet Mand i sit Fædreneland, og derhos beslegtet med den norske Kongeæt, idet hans Farmoder var Magnus Barfods erkjendte om end uegte Datter; han var saaledes Sverrers Nærsødskendebarn. Paal havde i sin Ungdom reist udenlands, havde opholdt sig en Tid paa Orknøerne hos Harald Jarl Maddadssøn, og havde studeret i England. Han havde bragt det til at blive en af de lærdeste blandt sine Landsmænd og var dertilmed almindelig agtet. Han var 39 Aar gammel, men kun Diakonus af Vielse. Efter nogen Modstand modtog Paal Valget og skulde nu indvies. Han drog i den Anledning endnu samme Aar til Norge, rimeligviis fordi ingen Skibsleilighed gaves, hvormed han kunde komme lige til Erkebiskop Erik i Danmark, og vel ogsaa fordi han forud ønskede at kjende noget til de kirkelige Anliggenders Stilling i selve Norge. Han blev Julen over (1194–1195) i Nidaros, og drog derpaa til Oplandene, hvor han traf Kongen, og blev af denne modtagen med den største Opmærksomhed. Han blev, udentvivl paa Kongens Anbefaling, viet til Prest af Biskop Thorer i Hamar Kjøbstad. Kongen udrustede ham derpaa med alt hvad han kunde behøve paa sin Reise til Erkebiskoppen og udvirkede ham ovenikjøbet fra alle Biskopperne i Norge Anbefalingsbreve under deres Segl[1].
I denne Sverrers Omhu for Biskop Paal kan man vel tildeels see Venskab for ham som en Frænde, og Agtelse for Mandens personlige Egenskaber, ligesom man jo ogsaa maa betænke, at han ikke var den norske Konges Undersaat og følgelig strengt taget ikke dennes Bud underkastet; alligevel synes ved Siden heraf andre Planer at skimte igjennem. Ved den udviste venskabelige Behandling nemlig af en Biskop, der søgte sin Vielse hos Erkebiskop Erik, og som han utvivlsomt havde i sin Magt at kunne forhindre heri, samt ved den deri for Dagen lagte Erkjendelse af og Agtelse for Erkebiskoppens Metropolitanret, har Kong Sverrer villet vække hos Erkebiskoppen en mildere Stemning mod sig selv; hvorhos man vel ogsaa tør formode, at han i Paal har ventet at finde en dygtig og ikke uvirksom Underhandler og Mægler hos sin Modstander. Paal kom tidlig om Vaaren 1195 til Danmark, til Lund, hvor han blev vel modtagen af Erkebiskop Absalon, og hans Indvielse blev endog paaskyndet af den danske Konge Knut Valdemarssøn. Da Erik paa Grund af sin Blindhed ikke kunde udføre Vielsen, blev den forrettet den 23de April af Absalon i Eriks Overvær og med hans Raad, og allerede i Begyndelsen af Somme-
- ↑ Paal Biskops Saga c. 3 og 4, jfrt. m. Sv. S. c. 124.
