For at formilde sine Modstandere i Rom havde Sverrer, som forhen fortalt, efter Overlæg med sit Riges fornemste verdslige og geistlige Høvdinger besluttet at sende Befuldmægtigede til Paven, nemlig Biskop Thorer af Hamar og Mester Rikard. De ere rimeligviis dragne afsted allerede i 1195[1], og maa have opholdt sig i Rom et Aars Tid. Først om Vinteren mellem 1196 og 1197 finder man dem paa Tilbagereisen i Danmark. Om Udfaldet af deres Sendefærd og Sendemændenes egen Skjebne har Sverrers-Saga følgende Fortælling: – Om Vinteren kom Biskop Thorer og Mester Rikard fra Rom til Danmark og i Følge med dem en Kardinal; men de bleve alle pludselig syge og døde. Der kom ikke hastigen nogen Underretning til Norge om Udfaldet af deres Erinde. Men da en Stund var leden, bragte nogle Danske Kong Sverrer Breve med Pavens Segl, og underrettede Kongen om, at hans Sendemænd havde pantsat dem disse Breve for Penge, som de havde modtaget til Laans. Kongen udløste Brevene, og lod dem siden oplæse i Kirkens Chor, idet han tillige lod forevise Pavens Segl. Deres Indhold var, at Paven, saasnart han var bleven oplyst om Sandheden, at Kongen nemlig i Striden med Erkebiskoppen havde Retten paa sin Side, havde løst Kongen og hele hans Rige fra al Bansættelse. Kongen forkyndte derhos, at han havde erholdt sikker Underretning om, at hans Sendemænd tilligemed Kardinalen havde været i Gjestebud hos en Prest, og at der om Aftenen var kastet Gift i deres Drik, hvoraf de alle døde[2].
Denne Fortælling i Sverrers-Saga har givet enkelte nyere Historikere Anledning til at fremkaste en Mistanke eller saagodt som Beskyldning mod Sverrer, hvilken, hvis den medførte Sandhed, vilde kaste en mørk Skygge paa hans Karakter, om end Tidsalderens underfundige og samvittighedsløse Statskunst i Forbindelse med den farlige Stilling, hvori han befandt sig, kunde tale lidt til hans Undskyldning. Man har nemlig udtalt den Mistanke, at de norske Sendemænds Død var Sverrers eget listige Verk, og de pavelige Breve, som han siden bekjendtgjorde, opdigtede eller forfalskede[3]. Man maatte da tænke sig Sagens Sammenhæng saaledes, at Sverrer allerede før Sendemændenes Komme til Danmark paa Tilbagereisen, havde faaet Nys
