hans Eftermand udvalgte Teit Bersessøn døde i Norge i 1214 for sin Indvielse; og nu blev i 1215 Magnus Gissurssøn valgt[1]. I 1212 endelig døde Biskop Svein af Færøerne, der i Biskopsrekkerne opføres som Roes Eftermand, uvist fra hvilket Aar. Sveins Efterfølger var Sverker eller Sørkver[2].
Erkebiskop Thorer Gudmundssøn overlevede ikke Haakon Jarl meer end et halvt Aars Tid. Han døde den 8de August 1214. Til hans Eftermand valgtes Guttorm, hvis Slegt og Fadersnavn ingensteds findes omtalt[3]. Guttorm drog endnu samme Aar til Rom, hvor han det følgende Aar 1215 modtog sin Indvielse[4]. Rimeligviis har han under sit Ophold i Rom overværet det fjerde lateranske almindelige Concilium, som paa Pave Innocentius IIIs Kaldelse holdtes fra den 11te til den 30te November 1215, og paa hvilket ikke mindre end 412 Biskopper skulle have været personligen tilstede. Blandt de mange vigtige Bestemmelser, som ved denne Leilighed fattedes, maa især mærkes den, hvorved Læren om Transsubstantiationen, eller Forvandlingen i Nadverens Sakramente, fastsattes som en Trosartikel i den romerske Kirke. I Forbindelse hermed gaves ogsaa nøiere Forskrifter med Hensyn til det nævnte Sakrament, der nu nærmere sammenknyttedes med Skriftemaalet, end hidtil havde været Tilfælde. Der bestemtes nemlig: at enhver Christen, Mand eller Kvinde, som var kommen til Skjelsaar, skulde skrifte alle sine Synder for sin Sogneprest mindst een Gang om Aaret og opfylde den Kirkebod (Pønitens), der blev ham paalagt. Ligesaa skulde enhver i Paasken, i det mindste, modtage den hellige Nadveres Sakrament, saafremt han ikke ifølge sin Sogneprests Raad fandt sig beføiet til at afholde sig derfra for en Tid. Forsømtes dette skulde han udstødes af Kirken og berøves kirkelig Begravelse. Paa dette Concilium blev ogsaa de i Egteskab forbudne Slegtskabsgrader indskrænkede fra sjette til fjerde Led, saaledes at Egteskab nu blev tilladt mellem Frænder i femte Led[5]. – Saafremt Erkebiskop Guttorm har været tilstede paa Conciliet, maa han antages, at have bragt de fattede Bestemmelser hjem med sig. I 1216 kom han tilbage til Norge og tiltraadte sin
