Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/352

Denne siden er korrekturlest

Inge og hans Rige[1]. Men ihvad nu end Inge virkelig kan have havt i Sinde med Hensyn til Korstoget, saa hindrede Døden ham fra at udføre det, ja endogsaa fra at modtage det omtalte Pavebrev. Udentvivl stod imidlertid hermed i Forbindelse en Reise til det hellige Land, som samme Aars Sommer blev foretagen af en blandt Birkebenernes Høvdinger, Roar Kongsfrænde, med et Skib, og af Erlend Thorbergssøn med et andet, hvilket sidste Tunsbergsmændene havde udrustet. Roar kom til Akersborg eller Ptolemais og Erlend til Damiat eller Damiette, og begge, heder det, havde Held med sig paa Reisen[2]. Dette var dog vistnok snarere at betragte som en Pilegrimsreise end som noget Korstog

Efter en langvarig Sygelighed døde Kong Inge Baardssøn i Nidaros den 22de April 1217 i sin bedste Alder. Hans Død blev især beklaget af Bondealmuen, mod hvilken han havde vist sig mild og venlig, hvorfor den og sammenlignede ham med Sigurd Jorsalfarer.

Kong Inges Død truede med at vække nye Splittelser i Birkebenernes Parti til Forstyrrelse af den indre Fred, som nu i flere Aar til Landets Held havde bestaaet. Spiren til disse Splittelser laa i den Forvirring, som nu engang havde indsneget sig i Begreberne om Kongearvefølgen, og som ikke saa let lode sig hæve, da den allerede skrev sig fra Magnus Erlingssøns Valg i 1161 og var bleven forøget ved Inge Baardssøns og ved Arveforliget af 1213 mellem Inge og Haakon Jarl; den næredes desuden omhyggeligen af en Mand, der nys var fremtraadt paa Begivenhedernes Skueplads, en Mand, der med Klogskab og Krigerdygtighed forbandt megen Ærgjerrighed, og som rugede over høitstræbende Planer. Denne Mand var Skule Baardssøn, Kong Inges yngre Halvbroder, en Søn af Baard Guttormssøn i dennes senere Egteskab, indgaaet efter Cecilia Kongsdatters Død. Skule var paa denne Tid i sin Alders Kraft, 28 Aar gammel. Han havde taget en virksom Deel i alle vigtigere Begivenheder under Inges senere Regjeringsaar, og havde især efter Haakon Jarls Død øvet megen Indflydelse over den svagelige Konge. Han havde vundet mange hengivne Venner blandt de yngre Birkebener og havde ikke forsømt at indynde sig baade hos Erkebiskoppen og hos Chorsbrødrene i Nidaros. Paa sit sidste Sygeleie havde Kong Inge givet ham Jarlsnavn og overdraget ham hele Hirdstyrelsen. Skule var tilstede i Nidaros ved Inges Død og begyndte strax at sætte sig i Virksomhed for at drive sine ærgjerrige Hensigter igjennem ved det nu forestaaende Kongevalg

Skule havde allerede i Inges levende Live i al Hemmelighed stræbt at udforske Stemningen hos de mest formaaende Høvdinger

  1. Norsk Dipl. I. 4; Suhm D. H. IX. 298.
  2. H. H. S. c. 30.