agt, medens han viste Jarlen al Forekommenhed og Fortrolighed. Da Kongen æskede en Forklaring over denne Opførsel, rykkede Erkebiskoppen ud med Sproget, og erklærede, at han saavel som de øvrige Biskopper ikke kunde lade upaagtet de tvivlende Rygter, der løb omkring med Hensyn til Haakons Byrd; denne Tvivl maatte være hævet, for Erkebiskoppen fuldeligen kunde erkjende ham. Men til samme Tid som Erkebiskoppen aabenlyst førte denne Tale, yttrede han i lønlig Samtale med Haakons fornemste Raadgiver, Dagfinn Bonde, at han i sit Hjerte var Kongens Ben, og at Kongen med Taalmod burde finde sig i de mødende Vanskeligheder, hvilke vist vilde ende sig til hans Ære og hans Modstanderes Skam. Et stort Rigsmøde blev da aftalt til Bergen om Sommeren, og her skulde denne Sag afgjøres.
Til fastsat Tid 1218 mødte i Bergen alle Norges Biskopper: Erkebiskop Guttorm, Biskopperne Nikolaus af Oslo, Ivar af Hamar, Henrik af Stavanger og Haavard af Bergen, samt Bjarne af Orknøerne; desuden mange andre Geistlige, alle de fornemste verdslige Høvdinger i Landet og de bedste Bønder. Strax før dette Møde blev fra Erkebiskoppens Side det Ønske fremsat, at Haakon nu vilde lade den Jærnbyrd foregaa, som forhen fra hans Side var tilbuden, for at derved al Tvivl om hans Byrd kunde blive hævet. Mange af Haakons Raadgivere løde haant om dette Forlangende, og Dagfinn Bonde yttrede endog, at hvis noget Jærn nu skulde bæres i denne Sag, da maatte det være koldt Jærn mod Kongens Uvenner. Jærnbyrden blev alligevel antagen af Kongen. Med Iagttagelse af de almindelige Skikke bar Kongemoderen, Inga, Jærnet, og uagtet Rænker synes at have været spillede fra Jarlens Side lige til den sidste Stund, lykkedes dog Jærnbyrden fuldkommen. Paa det strax efter afholdte Thing bekjendtgjorde Erkebiskoppen selv Prøvens heldige Udfald, og Ban blev forkyndt for hver den, som fremtidigen yttrede nogen Mistro med Hensyn til Haakons Byrd. Dette var den sidste Gang Prøven med det gloende Jærn blev anvendt i Norge til Beviis for Kongebyrd; og ikke meget længe efter blev den, som senere skal fortælles, med alle andre Gudsdomme, afskaffet i den norske Rettergang. Paa Rigsmødet i Bergen blev Forliget mellem Kongen og Jarlen stadfæstet, og Udsigterne til Enighed mellem dem syntes nu at blive bedre.
De fornemste Baglerhøvdinger havde vist nok, som forhen fortalt, sluttet en Vaabenstilstand med Kong Haakon og Skule Jarl efter Kong
