hans Lydbiskoppers Kirker, kunde tillades, at meddele Folket i Nadverens Sakramente, naar Korn manglede, en simpel Oblat af hvilkensomhelst Materie, og Øl eller anden Drik i Stedet for Vin, da denne i hine Egne sjælden eller aldrig fandtes. Hertil svarede Paven, at hverken det ene eller det andet paa nogen Maade kunde tilstedes. I dette Sakramente skulde nemlig Brød af Korn, og Vin af Druer være den synlige Form, der indviet ved Prestens Tjeneste (per sacerdotis ministerium consecrata) utvivlsomt indeholdt virkeligt Kjød og Blod. Man kunde imidlertid, som Skik var i nogle Egne, meddele Folket simpelt hen velsignet Brød (panis simpliciter benedictus[1]). – Denne Erkebiskoppens Forespørgsel har ganske vist nærmest gjældet Grønland. Farten mellem dette Land og Norge synes nemlig ingenlunde at have været jævn og stadig, men ofte afbrudt ved flere Aars Mellemrum. Man kan blandt andet slutte dette af den lange Tid, der ofte forløb mellem den ene grønlandske Biskops Død og den andens Beskikkelse, da Dødsfaldet og Biskopsstolens Ledighed ved gjentagne Leiligheder først blev bekjendt i Norge efter flere Aars Forløb, og da atter igjen Aar hengik, før den beskikkede Eftermand kunde naa sit Sæde. Under saadanne Omstændigheder indsees let, at der paa Grønland ikke saa sjælden kunde blive fuldkommen Mangel paa Korn eller Meel, endogsaa til Nadverbrød, ikke at tale om Mangel paa Vin. Man finder, at i 1230 Biskop Helge af Grønland døde, og at i 1234 en vis Nikolaus blev indviet til hans Eftermand[2]. Det har maaskee været i Anledning af hans Overreise og af de nødvendige Forholdsregler, han har udbedet sig, at Erkebiskoppen om denne Sag henvendte sig til Paven. Man maa antage, at Pavens Svar har bevirket Foranstaltninger til den paapegede Mangels Afhjælpelse, forsaavidt dette var muligt. Yttringen i Pavens Brev om det „simpelt velsignede Brød“, som kunde meddeles, paapeger rimeligviis en Udvei for det Tilfælde, at Vin slet ikke kunde opdrives, – at da nemlig, naar paa Grund af denne Mangel en fuldstændig Indvielse af Nadveren, hvilken ikkun maatte skee under begge Skikkelser, ikke kunde foregaa, en blot Velsignelse af Brødet skulde finde Sted, og det velsignede Brød meddeles.
Et andet Brev af samme Pave, givet den 16de Mai 1237, oplyser, at Erkebiskop Sigurd har gjort sig Umage for at gjennemdrive den norske Geistligheds Cølibat, men i denne Sag stødt paa store Vanskeligheder og megen Modstand. Paven siger, at Erkebiskoppen har indgivet Forestilling om den afskyelige Misbrug, som havde rodfæstet sig i hans Biskopsdømme og i hele den nidarosiske Provins, at de derværende Prester indgaa Egteskab, og leve deri ligesom Lægfolk.
