og kaldtes fortrinsviis Prælater. Man kan imidlertid ikke paavise alle disse Embedsmænd ved hvert enkelt af de.norske Kapitler og mindst i heromhandlede Tidsrum. I Spidsen før Nidaros’s Kapitel synes ved denne Tid en Erkeprest at have staaet[1], senere synes Erkedegnen at have været regnet som den fornemste. Den fornemste i Oslos Kapitel synes altid at have været en Erkeprest; i de øvrige tre Erkedegner. Til Kapitelets Medlemmer regnedes udentvivl altid den ved Kathedralkirkens Skole ansatte Skolemester. Alle til et Kapitel hørende Chorsbrødre vare udentvivl kun sjælden samtlige tilstede ved Kathedralkirken, idet nogle af dem jævnligen synes at have opholdt sig ved sine Prestekald, nogle at have studeret i Udlandet, nogle endelig at have været borte i Kirkens Erinder. Men de Tilstedeværende dannede Biskoppens Raad og havde en vigtig Stemme med ham i Kathedralkirkens og Biskopsstolens Anliggender. Naar Biskopsstolen var ledig, eller Biskoppen fraværende, hvilede dens Bestyrelse i Kapitelets Hænder. Ligesom Chorsbrødrene valgte Biskoppen, saaledes besatte denne igjen de i Kapitelet ledigblivende Pladse og bortgav Præbenderne; dog paastod og udvirkede Chorsbrødrene allerede tidlig, at deres Raad ved saadan Besættelse af Biskoppen skulde høres. Kapitlerne stræbte overhovedet tidlig efter at indtage en selvstændig Stilling ved Biskoppernes Side, og vi ville i det følgende see, at dette næsten overalt, skjønt under en kjendelig Modstræben af Biskopperne, lykkedes dem. Med de norske Domkapitelers indre Organisation ere vi forresten lidet bekjendte. Om Orknøernes Kapitel vide vi, at en Erkedegen stod i Chorsbrødrenes Spidse, og at denne jævnligen havde sit Sæde paa Hjaltland for at holde Tilsyn med Kirkevæsenet der[2].
Erkebiskoppen af Nidaros var fra 1152 den norske eller nidarosiske Kirkeprovinses Hoved, Forstander for dens ti Lydbiskopper, og nød som saadan alle efter Tidens Begreber en Metropolitan tilkommende Rettigheder, ligesom ogsaa alle sammes Pligter paalaa ham. Han skulde have Indseende med sine Lydbiskoppers Valg, at det skeede paa canonisk Maade, skulde stadfæste det og derpaa indvie de.Valgte; – han skulde af og til visitere sine Lydbiskoppers Biskopsdømmer enten personlig eller ved befuldmægtigede Visitatorer; – han skulde endelig, saa ofte som muligt, samle sine Lydbiskopper til Provincial-Concilier for at overveie Provinsens almindelige Kirkeanliggender, og han skulde ved disse Moder føre Forsædet. Nidaros’s Erkebiskops Valg foregik, som enhver anden Biskops, ved Erkestolens Kapitel. Men Valget skulde stadfæstes umiddelbart af Paven selv, og den biskoppelige Indvielse meddeles ham af denne, saafremt den Valgte ikke allerede i Forveien var Biskop. I ethvert Fald skulde
