talenhed Undermænds Skyldighed mod deres Overordnede, hvorledes de skulde lyde disse, endog om der kunde være et eller andet at udsætte paa deres Fremfærd. Han vendte sin Tale med Skarphed mod Chorsbrødrene, viste hvor usømmelig deres Opførsel mod Erkebiskoppen havde været, og erklærede, at de havde fortjent Revselse af den verdslige Arm, ved Kongens Sverd.
Chorsbrødrene bleve forknytte ved denne haarde Tiltale; men endnu værre bleve de til Mode, da Kongen selv reiste sig og talede først paa Latin og siden paa Norsk i samme Mening som Kansleren. Kongen forelagde dem tvende Kaar: enten at de, som banlyste af Erkebiskoppen, skulde være utlæge af Norge med alle sine Tilhængere, eller og at de strax paa Stedet skulde falde Erkebiskoppen til Fode og lægge sin hele Sag i hans Vold med Kongens og de bedste Mænds Raad. De skulde uopholdelig forlade Mødet, hvis de ei opfyldte dette Kongens Bud. Chorsbrødrene saa nu intet andet Raad for sig end at gjøre som Kongen bød. De stode op, faldt Erkebiskoppen til Fode og lagde sin Sag i hans Vold.
Den følgende Dag blev Forliget mellem dem og Erkebiskoppen forkyndt, og gjensidigt Løfte aflagt om Fred og Tilgivelse[1].
Dette ved Kongens kraftige Mellemkomst istandbragte Forlig har man dog, de forudgangne Trudsler uagtet, al Anledning til at antage for støttet paa, og væsentlig stemmende med Forliget af 1297, og følgelig for ret gunstigt for Chorsbrødrene. Det gav imidlertid for Øieblikket Erkebiskop Jørund Skinnet af at være Seierherre; og dette har det vel ogsaa været Kongens fornemste Ønske at udvirke for Erkestolens egen Verdigheds Skyld. At gjøre noget virkeligt Skaar i Chorsbrødrenes hjemlede Rettigheder til Erkebiskoppens Fordeel, derpaa har han neppe nogensinde tænkt. Jørund synes at have ledsaget Kongen fra Mødet i Nidaros tilbage til Bergen, hvor han i Aaret 1302 indviede den nye Apostelkirke, Kongens Kapel, til hvilken Kong Magnus Haakonssøn havde i 1274 lagt Grundvolden i sin Urtegaard (grasgarðr). Den ældre Apostelkirke i Kongsgaarden blev da nedreven[2].
Medens Erkebiskop Jørund i Nidaros ved Kongedømmets Hjælp feirede et Slags Triumf over sine Chorsbrødre, vandt disse en langt væsentligere Seier over ham i den pavelige Kurie. Jon Elg havde efter sin Ankomst til Rom arbeidet med Kraft og Held for sine Brødres og sin egen Sag. Han fik gjort en gjentagen Appel mod Erkebiskoppen gjældende og udvirkede, at Pave Bonifacius overdrog Sagens Undersøgelse og endelige Afgjørelse til sin Kapellan, Magister Baltram af Mailand, Archipresbyter og auditor causarum apostolici
