biskoppen indviede – som allerede fortalt – Ingjald den paafølgende 5te December.
I det næste Aar 1306 tilsagde Erkebiskop Jørund et Provinsialconcilium at samles om Sommeren i Oslo. Den fastsatte Tid synes at have været omkring St. Johannes Baptista (24de Juni). Man finder i Anledning af dette Concilium den første Antydning om, at til disse Kirkemøder flere Prælater end blot Biskopperne, og navnligen at Domkapitlerne have været kaldede, samt om at det ikke alene var Domkapitlerne – hvilket var naturligt – men ogsaa de tilkaldte Biskopper og andre Prælater tilladt at lade møde for sig ved Fuldmægtige. Man har nemlig Breve af den bergenske Biskop Arne, udstedte fra Grøningiasund strax syd for Bergen den 11te Juni 1306, til Erkebiskoppen og Conciliet i Oslo, hvori han fortæller, at han selv „med sit Kapitels og de øvrige med Rette tilkaldte Prælaters Fuldmægtige (procuratores)“ i betimelig Tid havde forladt Bergen, men var bleven liggende paa ovennævnte Sted for Modvind i otte Dage, hvorfor han beder sig undskyldt, om han skulde blive forhindret fra selv at komme, for hvilket Tilfælde „han giver sin Fuldmagt til Hr. Peter Haakonssøn, Chorsbroder af Bergen, og Hr. Botolf, Chorsbroder af Hamar, at møde og handle for sig paa Conciliet“[1]. Hvad enten nu dette imidlertid er blevet udsat for Biskop Arnes Skyld, eller dennes Reise siden er gaaet hurtigere, saa kom dog Biskoppen personligen tilstede og nævnes som deeltagende i Conciliets Forhandlinger og Beslutninger.
Conciliets Bestemmelser (statuta) ere udfærdigede i Oslo den 6te Juli 1306 af Erkebiskop Jørund og Biskopperne Erlend af Færøerne, Ketil af Stavanger, Helge af Oslo, Arne af Bergen og Ingjald af Hamar.
Den første Artikel fornyer og stadfæster de ældre Statuter, navnligen Erkebiskop Jons, ligesom og Jørunds tidligere; og for at holde dem i Hevd paabydes, at de eengang om Aaret skulle offentlig forkyndes i enhver Kathedral- og Hovedkirke, samt at vedkommende Prælater skulle straffe deres Overtrædere saaledes som i selve Statuterne er foreskrevet.
De nærmest følgende Artikler omhandle Klosterne og Klostertugten: – I Betragtning af den Skade, som Klostrene i Nidaros’s Provins lide baade i aandelig og verdslig Henseende ved de deri levende Brødres Ukyndighed og Mangel paa lærd Dannelse, bydes, at vedkommende Biskop skal af ethvert Kloster udvælge skikkede Personer, hvilke paa dets Bekostning skulle sendes til Udlandet for at studere. – Da det er bragt i Erfaring, at Nonner, imod gode Seder og de hellige Fædres Dekreter, optage Mænd som Brødre, og omvendt, Munke
- ↑ Barthl. Mskr. E. 308, 309.
