at indgive under næstfølgende 4de Marts i Forening med sit Kapitel en Appel til det apostoliske Sæde mod Lodins Valg. Han udhævede heri den nævnte Omstændighed med de tre foregaaende færøiske Biskopper. Den første af disse, Peter, – sagde han – var før sin Beskikkelse til Færøernes Kirke den bergenske Biskops Kapellan og senere hen Bergens Biskop (1257–1270); men i Mellemtiden bestyrede han Færøernes Biskopsstol i 10 Aar eller længer (1247–1257?). Næst efter ham toges Gaute, Chorsbroder af Bergen, til Færøernes Biskop og havde dette Sæde i 6 Aar eller længer. Hans Efterfølger var igjen den i forrige Aar afdøde Erlend, ligeledes forud Chorsbroder af Bergen, hvilken i meer end 37 Aar havde bestyret den færøiske Biskopsstol[1]. Til at overbringe Erkebiskoppen og siden retligen forfølge denne Appel udnævntes samme Dag af Biskop og Kapitel Chorsbroderen Peter Haakonssøn den ældre, hvis Bemyndigelse hertil gjentoges i Kundgjørelse af 23de Marts, under hvilken Dag samme Peter ogsaa beskikkedes til, som Biskoppens og Kapitelets Fuldmægtige, at møde paa det forestaaende Provinsialconcilium, hvis et saadant skulde blive afholdt inden Himmelfartsdag næstkommende (den 8de Mai). Han skulde efter Skik og Brug udbede sig Erkebiskoppens Følgeskrivelse (apostolos) med Appelen, som han derpaa, saavidt skjønnes, skulde bringe til den pavelige Kurie[2].
Biskop Arne havde tidligere, i en Skrivelse til Erkebiskoppen af 16de Marts i Anledning af Conciliet, meddeelt denne Appelen underhaanden og i Afskrift, og med det samme yttret, at han inden en Maaned efter Appelens Udstedelse agtede at lade sine Fuldmægtige tiltræde Reisen til Kurien[3]. Denne kom imidlertid ikke til at gaa saa hastig for sig. Thi endnu den 10de April var Peter Haakonssøn i Bergen. Paa nævnte Dag og Sted udstedte nemlig Biskop Arne og hans Kapitel, blandt hvis nærværende Medlemmer Peter nævnes, en Kundgjørelse, hvori Appellen omtales som oplæst, og tillige Undskyldning anføres for det at Biskoppen ikke saa sig i Stand til at sende flere Fuldmægtige til det apostoliske Sæde i Anledning af Appellens Forfølgelse. Der var – heder det her – ved Bergens Kirke kun et bestemt Antal Chorsbrødre, nemlig 12 og ikke flere; og af disse vare for Tiden to i Paris for at studere, een i England, to i Kong Haakons bestandige Tieneste, een i Erkebiskoppens Forretninger, saaledes at kun sex vare virkelig „residerende“ d. e. tjenstgjørende ved selve Kathedralkirken, af hvilke oven i Kjøbet een ved Løfte havde forpligtet sig til
