at besøge St. Thomas i England, og da han allerede stod færdig til at tiltræde Reisen, ikke heller kunde ansees for residerende. Dette ringe Antal hjemmeværende Personer til at tjene Kathedralkirken, og desuden de fiendtlige Indfald, hvormed Norges Rige netop forstyrredes, var Aarsagen til, at Biskoppen ikke kunde afsende flere Procuratorer i den Hast, som Anliggendet fordrede[1].
Under denne Udhaling indtraf Erkebiskop Jørunds Død den 11te April 1309[2], og allerede den 17de i samme Maaned udstedte Nidaros’s Kapitel, i Kraft af sin Myndighed medens Erkestolen stod ledig, Brev til Biskop Ketil af Stavanger (som den ældste af Norges daværende Lydbiskopper), hvori han underrettedes om Lodins lovlige Valg samt opfordredes til at indvie ham, efterat have tilkaldt tvende andre den nidarosiske Kirkes Lydbiskopper, og modtage paa samme Kirkes og dens Kapitels Vegne hans Troskabs- og Lydighedsed (fidelitatis et obedientiæ juramentum)[3]. Først en Stund efter indtraf den bergenske Kirkes Appel og blev formeligen forkyndt i Nidaros, skjønt den, som ovenfor viist, allerede en Maanedstid forud der var underhaanden bekjendt. Den lader ikke til at have gjort synderligt Indtryk paa Chorsbrødrene. De opfyldte uden Vanskelighed Biskop Arnes Forlangende om en Følgeskrivelse (apostoli), hvilken de udstedte den 10de Mai, affattet i Form af en Gjendrivelse (literæ refutatoriæ). Efterat have omtalt Lodins Valg ved Nidaros’s Erkebiskop og Kapitel samt den bergenske Kirkes Appel herimod af 4de Marts, erklærede de, at da Kirkernes og især Kathedralkirkernes Provision og Valg ifølge den canoniske Ret burde være fuldkommen fri, saa, om end den nidarosiske Kirke har besat Færøernes Biskopsstol engang af sit eget Skjød, en anden Gang af en anden Kirkes, – havde den dog derved hverken indrømmet eller havt i Sinde at indrømme den bergenske eller nogen anden Kirke nogensomhelst Ret med Hensyn til Provisionen[4].
Imidlertid havde, som sagt, det nidarosiske Kapitel, allerede før Appellens Modtagelse, givet Befaling til den udvalgte Lodins Indvielse, og Lodin synes nu, uagtet Appellen var ham bekjendt, at have drevet paa at hiin Befaling skulde bringes til Udførelse. Da Biskop Arne hørte dette, tilskrev han den 31te Mai 1309 sine tre norske Medbiskopper, meddeelte dem sin Appel, og bad dem paa det instændigste at udsætte Indvielsen, indtil han selv havde faaet dem i Tale. Handlede de anderledes, yttrede han, vilde det være farligt for dem
