Lov og Frihed eller mod den biskoppelige Verdighed, skal ikke kunne kaares til nogen Plads ved den Biskopsstol eller blive Canonicus der, hans Straf efter Loven forøvrigt uformindsket.
Alle Klerker skulle holde sig fra Strid og Trætte og al Usedelighed, holde sig til Dyd og Guds Tieneste, som deres Stand tilkommer.
Enhver Prest eller Klerk af de høiere Grader (infra sacros), af hvad Stilling han end er, skal afholde sig fra Frilleliv. Hvis han har Frille aabenbare i sit Hus eller paa sin Bekostning een Maaned efter at have hørt nærværende Forordning, da bøde han Biskoppen: hvis han er Hovedprest, 4 Mark, hvis han er Kapelprest eller Diakonus, 2 Mark. Holder han siden Frille to Uger, bøde han det dobbelte. Retter han sig ikke herpaa inden 10 Dage, har han forbrudt Kirke eller Beneficium. Paasee ikke Hovedpresterne dette overholdt af fine Underprester, da være de selv samme Straf underkastede.
Naar en Biskop dør, skal hver Prest (i hans Biskopsdømme) i de næste tolv Maaneder synge syv Sjælemesser for hans Salighed; for hver Prestes Sjæl skal synges tre.
Eftersom Børn ofte dø udøbte, naar man ei kan faa Prest, paa Grund af deres Ukyndighed som ere tilstede, da skal Sognepresten ofte og nøie underrette sit Sognefolk om Adfærden med Daaben i saadant Tilfælde. – Det skal ogsaa ofte lyses for Folket, at Egteskab er forbudt mellem Frænder nærmere end i 5te Led, og mellem aandelig Beslegtede.
Alslags Frilleliv og Hor er forbudet af den hellige Kirke. Hver som har fæstet sig en Kvinde efter Guds Lov, skal holde Bryllup med hende inden tolv Maaneder efter Fæstemaalet, dog saaledes at det bliver lyst i Kirken tre Søndage for Brylluppet, paa det at den, der ved lovlige Forhindringer, derom kan vidne. De Børn, der avles efter en saadan Lysning, ere at betragte som egtefødte, om end Hindringer for Egteskabet siden aabenbares, hvorimod, hvis Lysningen ei er forudgangen, Børnene ere uegtefødte.
Presterne skulle holde sine Døbefunter rene, tætte og vel lukkede. De skulle tage (af Biskoppen) ny Chrisma (viet Salve), hver tolvte Maaned og gjemme den, ligesom og Nadveren (eucharistiam) omhyggeligen i Kirken, saa at intet ureent kommer dertil, i modsat Fald skal Presten suspenderes fra Messesang i tre Maaneder.
Presten skal være tilstede hver Tid, han lovligen bliver kaldet for at døbe Barn eller til syg Mand; og dør ved hans Skyld Barnet udøbt, eller den Syge uskriftet, da være han af selve Verket suspenderet fra Embede og Indtægt, og have forbrudt til Biskoppen alt det Gods, han af Kirken har erhvervet. Dog skal Presten hentes ordent-
