Presten skal foreholde ham at angre, lægge Haanden paa hans Hoved og give ham Absolution.
Ingen Prest maa nogen Dag sige Messe, førend han i Forveien har holdt ordentlig Ottesang og Prima.
Ingen Prest, der ved sig stedt i nogen Hovedsynd, fordriste sig til at sige Messe, førend han redeligen har skriftet denne Synd for den Prest, han først naar; med mindre Nødvendighed er forhaanden, da skal han angre Synden med det Forsæt at ville skrifte og bøde den, saasnart han naar en Prest.
Presten skal paa det omhyggeligste tilsee, at ingen Urenhed kommer til den indviede Vin eller det indviede Brød i Alterens Sakramente, og at intet deraf spildes: Kommer en Draabe af „Christi Blod“ ved Uagtsomhed paa Corporalet eller Alterdugen, skal Presten to det af over selve Kalken, paa Alteret, i tre Vand og selv drikke Vaskevandet. Kommer den paa noget Træ, skal han omhyggeligen afslikke Draaben, siden skave Træet, brænde Spaanerne og kaste Asken i Alteret, saaledes at den ei bliver traadt under Fødder. Finder han en heel eller bruden Oblat og er i Uvished om den er indviet, skal han nyde den efterat have nydt Vinen (post receptionem Sangvinis). Presten skal, naar han farer i Herredet til nogen Syg have med sig det viede Brød (viaticum) reenligen gjemt. Han skal selv bære det paa Brystet til og fra Kirke og ikke give det nogen anden i Hænde, som ei er Prest eller Diakonus af Vielse.
Presten skal ikke betjene nogen anden Prests Sognemand uden Fornødenhed under Bod af tre Mark til Biskoppen.
Han skal holde Messeklæder og Alterklæder og alt hvad som hører til Gudstjenesten reent, og Vaskningen skal forrettes med den største Omhu, tildeels i selve Kirken. Hvad der af indviede Klæder eller Redskaber er udslidt, skal brændes i Kirken og Asken lægges under Altergulvet.
Enhver skal begraves ved sin Sognekirke, med mindre han frivilligen har valgt sig Gravsted ved en anden Kirke; da skal han begraves ved denne, men hans Sogneprest skal have Fjerdeparten af alt Offer, som følger Liget. Skeer derimod saadant paa Grund af Lokken eller Overtalelse, da være Kirken, hvor han begraves „i Pavens Forbud“, saaledes at der hverken Lig maa begraves eller Messe synges, indtil Sognekirken har sin fulde Ret. Hver Prest, som har lokket en andens Sognemand til at vælge sig Begravelse ved hans Kirke, er skyldig at føre Liget tilbage til den Dødes Sognekirke tilligemed alt Offer, som følger Liget. Pilegrime, Reisende og Udlændinger maa med Rette begraves i det Kirkesogn, hvor de dø, med mindre de gjøre en anden Anordning for sig.
