Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/218

Denne siden er korrekturlest


Lig skal ikke nedsættes paa Skjærthorsdag efter Messen, paa Langfredag, paa Paaskeaften efter Messen og paa Paaskedag.

Hvis en Mand bliver dræbt, som er i store Synder, eller i Ban, eller i Forbud af den hellige Kirke, maa hans Lig ei nedsættes i Kirkegaarden. Gjøres dette med Vold, da skal ingen Tjeneste forrettes ved denne Kirke, for man har henvendt sig til Biskoppen. Imidlertid skal Presten yde sit Sognefolk al Tjeneste (udenfor Kirken), og hvis han behøver at indvie Sakramentet til Syge, da tillades ham at sige Messe i den samme Kirke lønligen med een Mand eller tvende.

Den hellige Kirkegaard skal negtes Alle, som ere i Ban, eller udelukkede af den hellige Kirke (excommunicerede), med mindre de paa Dødssengen ere løste af Presten, eller med Anger forlangte Afløsning uden at kunne erholde den, og døde i denne Anger; da skal Presten løse den Afdøde og derpaa begrave ham.

Aabenbare Aagerkarle, Kjettere eller Selvmordere skulle ei jordes paa Kirkegaard, med mindre Biskoppen selv tillader det.

Den sidste Salvelse (oleam) skal ikke negtes nogen Egtehustru i Barselseng; men en Frille skal den negtes, med mindre den, som holder hende, lover at fæste hende, eller og hun lover at skilles fra ham, hvis hun kommer sig.

Gjør en Kone Barsel tre Uger før Paaske, være det hende tilladt at gaa i Kirke paa Paaskedag og der tage Tjeneste (Alterens Sakramente).

Friller, Horkvinder og de Kvinder som avle Børn med Frænder i forbudne Led, skulle ei ledes i Kirke efter sin Barselseng; hvo der leder dem bøde til Biskoppen en halv Mark.

Ingen Prest maa skifte, give eller selge bort noget af den Indtægt eller de Messeklæder, som ligger til Prestekaldet, eller af andet Gods, som fra gammel Tid ligger til Prestebordet, uden med sin Biskops Raad; ellers er Kjøbet ugyldigt, det dobbelte tilbagebetales, og 3 Mark bødes til Biskoppen. Samme Straf er den underkastet, der ved Efterladenhed og Vanrøgt lader Jord eller andet Gods gaa fra sin Kirke, medens han bestyrer den. De „Kirke-Kjør“, som tilhøre Prestebordet, eller gives dertil i hans Embedstid, skal han tage Nytten af eller bortleie, medens han forestaar Kirken; men han eller hans Arving skal overlevere dem alle til Eftermanden, eller bøde fuld Erstatning til denne og desuden i Søgsmaalsfald 3 Mark til Biskoppen.

Den Prest, som modtager en Kirke efter Gudslov, bortbygsle de Ejendomme, som ligge til Presteindtægten paa saamange Aar, som skjønsomme Mænd finde tjenligt for Jorden. Har han fuldt Bol (fullt ábœli, fuld Prestegaard) og leier sig en anden Jord til, saaledes at