Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/219

Denne siden er korrekturlest

han derved lægger Bolet øde, da bøde han som sex skjønsomme Mænd vurdere. Ødelægger han Jorden ved at betinge sig større Landskyld af den, end den kan bære, erstatte han efter sex Mænds Vurdering og bøde 6 Ører til Biskoppen. Forøvrigt skal Presten med Hensyn til Prestejordens Benyttelse og Bebyggelse samt Bortflytningen fra den være samme Bestemmelser underkastet, som Landsloven opstiller for Leilændingen (naturligviis saaledes, at Eftermanden træder i den tilflyttende Leilændings Sted, og Biskoppen paa Kirkens Vegne betragtes som Landsdrotten).

Af enhver Jordens Grøde skal Tiende gjøres i det Sogn, hvor den voxer, hvor saa Ejeren opholder sig.

Alle Geistlige (lærðir menn) skulle opføre sig sømmeligen og vogte sig for al Slags nye, iøinefaldende Moder i Klædedragt, baade hvad Snit og Farve angaar. De skulle i Overklæder have eenfarvet Tøi, dog ikke gult, grønt eller rødt; sit Skjæg og sin Krone (Isse) skulle de lade rage saa ofte som behøves, og have Haaret rundt afskaaret om Hovedet saa kort, at Ørelappen sees, eller og bøde een Mark. Alt usømmeligt Erhverv er dem forbudet, nemlig at indkjøbe noget for igjen at selge det dyrere.

De skulle ei tage Ombud af Lægfolk til nogen Sagførsel, eller møde paa Stevne for Lægmands Dom, undtagen de søge sin eller sin Kirkes Ret, eller og dens Ret, som Loven tillader dem at søge, nemlig Frænders, Enkers eller faderløse Børns. Det er alle Klerker under Bansstraf forbudet at sidde i nogen Dom, skrive Breve eller Domme, eller være i noget Raad eller Samtykke i Sager, hvor det gjælder Mænds Liv eller Lemmer; heller ikke skulle Geistlige bære Vidne eller aflægge Ed for Lægmænd, eller underkaste sig eller sine Sager disses Dom uden sin Biskops Orlov. Det er dem forbudet at deeltage i Bryllupper, som ei i Forveien ere lovligen lyste, under Straf af tre Aars Suspension og yderligere Revselse, hvis Biskoppen saa synes.

Det er Presterne forbudet under Suspensions Straf at synge Egteskabs-Messe (pusanar messu) for Enker, naar de giftes; det maa kun skee for Jomfruer.

Presten maa ikke, under Bans Straf, forud gjøre nogen Handel eller noget Vilkaar eller kræve Betaling for Egtevielse (pusan), Begravelse, den sidste Olies Meddelelse (olean), eller for nogen prestelig Tjeneste; thi enhver er skyldig at yde dette uden Tingen (kauplaust). Men efterat det er forrettet, tillades at kræve gammel Skyldighed (fornu sklldu) og at modtage med Tak hvad Enhver godvilligen vil give. Den Prest, som uden lovlig Grund forholder Nogen Tjeneste