Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/227

Denne siden er korrekturlest

delbart høre under Biskoppen, dog med den Tillempning for den forbigangne Tid, at af alle de Tiender, som uden Biskoppens Anordning ere ydede, skulde Halvdelen erstattes, men den anden Halvdeel naadig eftergives „for Fredens Skyld.“ – 3) Fane Kirke skulde nu som tidligere tilhøre Apostelkirken, med al Eiendom, hvilken inden een Maaned efter Dommens Lysning skulde gjenerstattes. – 4) Hvis Kongen, Dronningen og deres Børn maatte ønske at modtage i Apostelkirken Herrens Legeme, da skulde det og være tilladt deres Følge af Riddere og Svende der at communicere, for saavidt ingen af dem var i Kirkens Forbud. I Kongens og Dronningens Fraværelse skulde det samme være tilladt Fehirden, „der sidder i Kongens Gaard,“ hans Kone og Børn. Alle samme kongelige Kapels Klerker skulde det være tilladt at begraves der i Kirken eller paa dens Kirkegaard, og ligesaa alle Andre, som der frit vælge sin Begravelse, dog med Forbehold af den Ret, som i sligt Tilfælde tilkom Sognepresten. I Apostelkirken maatte Kongens Børn døbes, og de som Kongen, Dronningen eller deres Børn selv holdt over Daaben, og skulde til en saadan Forretning Chrisma og Olie leveres fra Kathedralkirken. I Apostelkirken maatte endelig ogsaa de Egtefolk vies, hvis Bryllup Kongen eller Dronningen holdt i sin Gaard eller paa sin Bekostning. – 5) Provst, Chorsbrødre og Prester af omhandlede Kapel skulde forøvrigt aldeles ikke befatte sig med Uddelingen af Sakramenter eller med Administration af hvad Sognepræsterne tilkommer, med mindre Biskoppen af sin Naade dertil gav særlig Fuldmagt. – 6) Hvis nogen Tvivl kunde vækkes med Hensyn til nogen Artikel i Dommen, da forbeholdtes Voldgifsmændene Afgjørelsen og den nærmere Fortolkning[1].

Denne Dom, der i det Hele bærer Upartiskhedens Præg, synes at være bleven adlydt af begge de stridende Parter, skjønt den neppe fuldkommen behagede nogen af dem. Om Parterne selv vare tilstede i Tunsberg, siges ikke. Den paafølgende 18de September var Biskop Audfinn i Bergen, hvor han afgjorde et tvivlsomt Abbedissevalg i Nonneklosteret (Nunnusetr)[2].

73.
Biskopsskifter i den norske Kirke. Hr. Erling Vidkunssøn bliver Kongens Drotsete og Rigsforstander. Spendt Forhold mellem ham og Geistligheden, især Biskop Audfinn i Bergen.

I den norske Kirke var der nu i de nærmest følgende Aar roligt.

Imidlertid foregik flere Biskopsskifter.

  1. Mskr. i den Arn. Magn. Dipl. Sml. jfr. Suhm D. H. XII. 35–37.
  2. N. Dipl. III. 115. (Der var 36 vælgende Nonner).