I den skaalholtske Biskop Arne Helgessøns Sted, der
døde i Norge i Begyndelsen af 1320[1], kom den islandske Prest Orm
Thorsteinssøn paa Valg og reiste til Norge; men han døde samme
Aar før sin Indvielse. Derpaa valgtes en vis Orm Steinssøn,
men han frasagde sig i 1321 Valget, lovede en Pilegrimsreise til Rom
og døde kort efter[2]. Nu valgtes Grimar Skutessøn, Abbed af
Holm, til Skaalholts Biskop tidlig i 1321. For at spare sine Lydbiskopper
en besværlig Reise til Nidaros for at overvære hans Indvielse,
lod Erkebiskoppen ham drage til Bergen, og bemyndigede ved Brev fra Nidaros
af 3die Mai Biskop Audfinn til at indvie ham i Overvær af Biskop
Signar af Færøerne, der altsaa endnu ikke var dragen til sin Stol,
og Biskop Haakon af Stavanger[3]. Audfinn udførte Indvielsen den
28de Juni, modtog Grimms Ed, og gjorde Indberetning om det Hele
til Erkebiskoppen[4]. Grimar kom imidlertid ikke til Skaalholt; thi
medens Kjøbskibet, der skulde føre ham over til Island, laa i en norsk
Havn og ventede paa Bor, døde han. De islandske Annaler sige, at
han kun var Biskop i tre Maaneder, men i denne Tid havde han i
Gjestebud og Overdaad bortødet meget af sin Biskopsstols Gods. Han
havde derfor intet godt Lov af Islændingerne, der, fordi han lod slagte
en Mængde Fæ til sine Gjestebuder, gav ham Øgenavnet Skurdgrimar,
det vil sige Slagtergrimar[5]. Nu traf endelig Erkebiskoppens
og Chorsbrødrenes Valg en Mand, der virkelig kom til Skaalholts
Stol. Det var en norsk Prædikebroder Jon Haldorssøn,
eller som han ogsaa kaldes efter sin Moder: Freygerdssøn, en
redelig, veltalende og meget lærd Mand, der for sine Studiers Skyld
længe havde opholdt sig ved Universiteterne i Paris og Bologna.
Der bemærkes om ham, at han talede Latin med samme Færdighed
som sit Modersmaal. Jon blev indviet den 1ste August 1322 og kom
til Island til sin Biskopsstol det følgende Aar[6].
I Aaret 1322 døde Biskopperne Haakon af Stavanger og Helge af Oslo. Den første døde før 30te Mai[7]. Begge synes at have været meget anseede Mænd. I deres Sted valgtes og indviedes samme Aar: Erik til Stavanger, og Salomon Thoraldessøn, Chorsbroder af Nidaros, til Oslo. Om den sidste veed man, at han havde studeret i Udlandet, og var allerede i 1305 Chorsbroder i Nidaros[8]. Han er oftere ovenfor nævnt. Maaskee ere begge disse Biskopper indviede samtidig med Jon Haldorssøn, altsaa
den 1ste August 1322.
