| Tvist | mellem Drotseten og Biskopperne. | 229 |
fremtvunget i Styrelsesformen, forøgede for Øieblikket Spendingen mellem dem og Drotseten, der ikke savnede et mægtigt Tilhang blandt Lægfolket, især blandt de verdslige Stormænd. Man sporede allerede dette om Høsten og Vinteren næst efter Provinsialconciliet i adskillige Optrin i Bergen, hvor Drotseten og muligen ogsaa den unge Konge forblev Vinteren over 1327—1328[1]. De verdslige Store bare, som let kan tænkes, især Nag til Biskop Audfinn, hvilken de vistnok, og det med Grund, ansaa for Sjælen i det hierarchiske Modstandsparti; og de synes at have villet prøve hans Standhaftighed ved at vække Uvillie og Opsætsighed mod ham hos Folket i Bergen.
Man valgte til Udgangspunkt Tiendespørgsmaalet, der endnu i mange Henseender maatte ansees som uafgjort, saalænge der fandt en Vaklen Sted mellem ældre og nyere Grundsætninger for Tiendes Ydelse, især med Hensyn til Tiende af Gaardleie. En vis Svein Sigurdssøn[2] Klerk, Underfehirde eller Underskatmester i Bergens Kongsgaard, altsaa en af Kongedømmets Embedsmænd, vegrede sig haardnakket for at erlægge Tiende af sine Gaarde i Byen, hvilken Tiende, i Følge Biskoppens Paastand, nu udrededes af de bedste Mænd ordentligen og godvilligen. Hvergang Biskoppen tiltalte ham i denne Sag, svarede han kun trodsende, at han aldrig havde betalt og aldrig heller skulde betale Tiende af sine Gaarde; og da han mærkede, at Biskoppen om Høsten 1327 agtede at gribe til alvorligere Midler mod ham, satte han hele Byen op mod Biskoppen og Kirken, og fik Drotseten samt Lagmanden i Kongens Gaard, Hr. Guttorm Kolbjørnssøn[3], til at deeltage i Stemplingen. Biskoppens Modstandere holdt i denne Anledning mange Moder hos Prædikebrødrene, hvilke altsaa nu som oftere forhen maa have optraadt fiendtligsindede mod den verdslige Geistlighed; og man tilkaldte til et saadant Møde alle Herremænd (herramenn), som dengang vare i Staden og alle Husbønder. Guttorm Kolbjørnssøn førte Ordet paa Mødet og yttrede blandt andet, at Biskopperne og deres Chorsbrødre ei vilde standse, før der blev
- ↑ At Drotseten og Kansleren begge vare i Bergen den 14de September 1327, seer man af det ovenfor Anførte; at de ogsaa vare der den 12te Marts 1328, sees af et Beskyttelsesbrev for Michaels Kloster i Bergen af denne Dag, udstedt i Bergen af Kongen og hans Raad med følgende Slutningsformular: „Til sandt Vidnesbyrd, at vort (Kongens) Raad har saa samtykket, satte med vort (Kongens) Segl Hr. Erling Vidknnssøn, vor Drotsete, sit Segl for dette Brev – — — Hr. Paal Baardssøn, vor Kansler beseglede, Ivar Audunssøn skrev“ (Munkelivsbogen). At begge have været i Bergen Vinteren over, synes allerede heraf klart, og bestyrkes fuldkommen ved den nu følgende Beretning, der egentlig skriver sig fra Biskop Audfinn. Den unge Konges Nærværelse hos Drotseten og Kansleren ved denne Tid er usikkrere, men dog ganske sandsynlig.
- ↑ Suhm D. H. XII. 172, 198.
- ↑ Om denne see Sml. I. 160—164.
