Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/246

Denne siden er ikke korrekturlest

Kansleren stødt ud af Raadet. Da kunde de opnaa sit Ønske, atter at raade ene for Kongedømmets Gods og Rigsstyrelsen[1].

Den her givne Skildring af Forholdet mellem Kongens daglige Raad og Biskop Audfinn, samt inden Raadet selv mellem Drotseten og den nys beskikkede Kansler, skriver sig fra en Part i Sagen, nemlig Biskop Audfinn selv, der saaledes fremstillede den ser Erkebiskop Eilif. Man kan mistænke Skildringen for at være noget eensidig, men de fremsatte Kjendsgjerninger har man ikke den ringeste Anledning til at betvivle. Audfinn opfordrede i sin Indberetning Erkebiskoppen til at hjælpe ham med sit Raad og mage det saa, at alle Biskopper i den nidarosiske Kirkeprovins kunde gaa frem paa een og samme Maade. Audfinns Hensigt var, som man klarligen seer, at skabe en fast ordnet geistlig Modstandskraft til Hierarchiets Fordeel mod den verdslige Rigsstyrelse.

Biskop Audfinns fiendtlige Forhold til Drotseten og Raadets verdslige Medlemmer viser sig end yderligere i den Stilling han ved denne Tid indtog til Hertuginde Ingebjørg og Hertug Knut Porse. Venskabet mellem disse tvende var som allerede antydet blevet meer og meer fortroligt. Den 14de Juni 1327 var en Fred kommen i Stand til Konghella mellem Norges Rige og Kong Valdemar Erikssøn af Danmark, rimeligviis ved den da i Danmark saa indflydelsesrige Hertug Knuts Medvirkning[2]; og Dagen efter, den 15de Juni, blev sammesteds et Forlig sluttet mellem Hertugen selv og „Norges Riges Mænd“, hvori Drotseten dog ikke udtrykkelig nævnes blandt Forligsbrevets Udstedere[3]. Derpaa fulgte efter ganske faa Dages Forløb Knuts og Ingebjørgs Egteskab den 22de Juni, ganske vist uden Drotsetens Samtykke og mod hans Ønske. Ingebjørg havde naturligviis ikke ubetydeligt Gods i Norge, hvilket hun og hendes Mand ei vilde give Slip paa. Men Drotseten og hans Parti synes, i sin Uvillie over hendes Egteskab, ikke at have agtet hendes Krav; ja de have vel endogsaa inddraget en Deel af hendes norske Gods under Kongedømmet. Herover opstod Tvist mellem Hertug Knut og den norske Rigsstyrelse, og under denne Tvist finder man, at Biskop Audfinn tog sig af Hertugindens Sag[4], ligesom det var til ham og Bergens Bymænd Hertugen henvendte sig i Breve af 6te April og 14de October 1328 om Bistand for at faa gjennemdrevet sin Hustrues formeente Ret mod Drotseten[5]. Dette viser i alt Fald, hvilke Tanker Hertugen og Hertuginden have havt om Audfinns Sindelag mod Drotseten og Raadet. Man kjender

  1. Brev fra Biskop Audfinn til Erkebiskoppen af første Halvdeel af 1328. Sml. V. 352–359.
  2. S. o. f. II. 222.
  3. Sml. V. 557.
  4. Audfinns Brev til Hertuginden (af Halland og Samsø) af 18de April 1328. Barth. Mskr. E. 122.
  5. Thorkel. Anal. 79: Sml. V. 558.