lertid fængslet, og tilstod endelig ved et nyt Forhør den 8de Februar, skræmmet ved Sysselmandens Trudsler, alle de med hende gjorte Beskyldninger. Da hun imidlertid siden yttrede overordentlig stor Anger, og det desuden erfaredes, at hun rinder Udøvelsen af sin Forbrydelse ikke havde været ved sin fulde Forstand, saa dømte Biskoppen hende, efterat hun havde afsvoret sin Vildfarelse, til en meget streng livsvarig Pønitense i Faster, samt til en syvaarig Pilegrimsfærd til hellige Steder udenfor Norge[1].
Under Audfinns Biskopsstyrelse — Aaret vides ikke — kom et Forlig og en Overeenskomst i Stand mellem Bergens Presteskab og Prædikebrødrene sammesteds, der sigtede til at gjøre en Ende paa de mange forargelige Tvistigheder, som næsten uafbrudt i en lang Række af Aar havde været yppede fra begge Sider. Overeenskomsten sluttedes ved en Voldgift, i det Sagens Afgjørelse overgaves visse af og blandt begge de stridende Parter udvalgte Mænd; – paa Presteskabets Side: Biskop Audfinn og tvende af hans Chorsbrødre, paa Prædikebrødrenes Side: Prioren Olaf og tvende Ordensbrødre, alle af Conventet i Bergen. Blandt Overeenskomstens Artikler maa udhæves: — at Prædikebrødrene skulde beholde et omtvistet Legat af Biskop Narve; – at Chorsbrødrene og Prædikebrødrene ikke skulde forstyrre hinandens Begravelser og Sjælemesser, men holde disse i en vis bestemt Orden; — at Prædikebrødrene skulde strengeligen agte de Bansættelser, som ved Bergens Biskop eller hans Official forkyndtes, og ikke styrke eller hjælpe den bergenske Kirkes Fiender eller arbeide til dens Skade, saalænge ingen Uret øvedes mod dem af Biskoppen eller hans Kapitel; — at Prædikebrødrene i sine Skriftemaal og sine Taler skulde formaa Folket til retteligen at yde Tiende; – endelig at alle forhenværende Tvistigheder hermed skulde være for evig glemte og neddyssede, og at Prædikebrødrene skulde udvirke nærværende Overeenskomst stadfæstet af sin Provinsialprior i Aarets Løb[2].
I 1328, i Begyndelsen af Aaret, havde Audfinn en Trætte med Abbed Arnald og Klostret i Halsna angaaende Forsømmelse i Udredningen af Kathedratikum (den aarlige Afgift til Biskopsstolen) samt om visse Tiendeforholde. Efter nogen Brevvexling i Marts og April, endtes denne Trætte dermed, at Abbeden, som først havde vist sig noget stridig, lagde hele Sagen i Audfinns Vold, hvis Kjendelse af 24de April faldt meget lempelig for Modparten[3].
Siden efter afgav han den 8de Juni samme Aar Kjendelse i en Trætte mellem Nonneklosteret i Bergen og Abbed Arne af Lyse om et
