Lærdom og Anseelse. Valget er maaskee foregaaet under hans Ophold i Nidaros, og hvis Kongen virkelig paa samme Tid har været der tilstede, har Paal rimeligviis umiddelbar efter Valget overgivet det kongelige Segl i Magnus’s egne Hænder. Det nys omtalte Brev af 29de Januar 1333 er nemlig det sidste, for hvilket han siges at have sat Kongeseglet. Endnu samme Aar for han til Kurien, modtog sit Pallium og blev indviet den 15de December[1]. I det næste Aar 1334 kom han hjem igjen til Norge og indtog sit Sæde.
Imidlertid var atter et paveligt Sendebud (apostolicæ sedis nuntius) ankommet til Norge, nemlig Petrus Gervasii, canonicus Vivariensis (Bevay ved Genfer Søen i nuværende Kanton Waadt i Helvetien). Hans Erinde var det samme, som alle pavelige Nutiers i den senere Tid havde været: at indkræve og bringe Rede i de pavelige Indtægter af Norge og Sverige. Pave Johannes den XXII’s Fuldmagts- og Instructionsbreve for ham, sex i Tallet, bleve udfærdigede fra Avignon den 29de Januar 1332[2].
Man lærer af dem, hvilke de pavelige Indtægter vare, som det var ham paalagt at besørge indsamlede: — 1) Det endnu tilbagestaaende af den paa Conciliet i Vienne paabudne sexaarige Pavetiende til det hellige Lands Understøttelse. — 2) Det tilbagestaaende af den visse Skat (certus census) eller Peterspengen (denarius beati Petri) af Norge og Sverige til det apostoliske Sæde; herom skulde han foreløbigen underhaanden indhente de fornødne Underretninger. – 3) Det tilbagestaaende Beløb af de for tre Aar det apostoliske Skatkammer forbeholdne første Aars Indtægter af ledige Beneficier. – 4) Ligeledes Beløbet af de samme, som senere vare Paven forbeholdne for to Aar. – 5) Det tilbagestaaende Beløb af hvad frivilligen var skjenket Paven til Kirkens og den katholske Tros Forsvar i Italien mod Oprørere og Kjettere. — 6) Det tilbagestaaende af forskjellige andre det pavelige Skatkammer tilkommende Bidrag, hvorom Nuntien foreløbig i al Stilhed skulde indhente Oplysninger. Alt dette var det Peter overdraget at indkræve, idet han derhos fik Fuldmagt til, at fremføre mod de Trodsende med kirkelige Straffe (per censuram ecclesiasticam), al Appel tilsidesat.
Peter gik først til Sverige, hvor han fra Skara, den 13de Februar 1333, tilskrev de norske Biskopper, Kapitler, Klostere, Kirkeforstandere o. s. v. underrettende dem om sit Erinde og om de ham af Paven overdragne Myndighed[3]. Da han ikke længe efter kom til Norge,
