| Provinsialconcilium | i Tunsberg 1336. | 251 |
I 1336 i Juli Maaned holdt Erkebiskop Paal sit andet Provinsialconcilium i Tunsberg. Biskopperne Halvard af Hamar, Salomon af Oslo og Erik af Stavanger nævnes som tilstedeværende, hvorimod paa Biskop Haakon af Bergens og hans Kapitels Vegne tvende fuldmægtige Chorsbrødre mødte. Conciliets Bestemmelser bleve udfærdigede den 19de Juli og beseglede ikke alene af de tilstedeværede Biskopper, men ogsaa „til Vidnesbyrd“ af de bergenske Fuldmægtige „med Biskoppens og Kapitelets Segl“. De fleste af disse Bestemmelser gaa ikkun ud paa at stadfæste tidligere af Erkebiskopperne Jon, Jørund og Eilif samt af Paal selv paa hans første Provinsialconcilium, idet dog tillige bestemte Bøder tilføies visse af dem for deres Overtrædelse eller Forsømmelse.
Som nye maa udhæves: — 1) Forbud mod Sognepresters Omflakken udenfor deres Kirkesogne, saaledes at Sognefolket for længere Tid maatte undvære den dem tilkommende Tjeneste. Ingen Sogneprest maa fjærne sig fra sin Sognekirke saa lang Tid, at det kan bemærkes, uden sin Biskops Orlov, med mindre han skikker i sit Sted en anden antagelig Prest, der imidlertid kan forrette for ham. Men den Prest, som overbevises om at være en halv Maaned i Træk borte fra sit Kirkesogn uden antagelig Grund, skal bøde en halv Mark Norsk, og har Biskoppen Ret til at straffe ham yderligere efter Omstændighederne.
2) Gjentagelse af ældre Forbud mod, at nogen Prest maa indlede „Handel eller Betingelser“ forinden han meddeler de hellige Sakramenter. Hver den Prest, der om sligt bliver overbeviist, skal først miste den Betaling, hvormed han efter Stedets lovlige Sedvane hædres efter Sakramenternes Uddeling, og dernæst ikke alene tilbagebetale hvad han uretmæssigen ifølge den forbudne Akkord modtog, men ogsaa bøde til Biskoppen ligesaa meget af sit eget Gods.
3) De tidligere Bestemmelser om studerende Chorsbrødres Ret til at opbære Indtægten af sine Præbender ubeskaaren stadfæstes. Derimod gjenkaldes den Artikel i Erkebiskop Jørunds Statut af 1306, hvorved paabydes, at af ethvert Kloster skulle nogle Personer, hvilke Biskoppen vælger, udsendes for at studere[1],—— ligesom og en Bestemmelse af Erkebiskop Eilif, at de, som falde i Ban af selve Gjerningen, siden skulle aabenbare forkyndes bansatte med Kjerters Udslukning og Klokkers Ringning.
4) De Chorsbrødre ved Biskopsstolene, som ere Sogneprester,noinclude>
- ↑ S. o. f. II. 106.
