tilstede[1]. Det er heller ikke usandsynligt, at ved sidstnævnte Leilighed
ligeledes Dr. Ivar Øgmuudssøns Beskikkelse til Kongens Drotsete
i Norge har fundet Sted, nemlig for at Rigsstyrelsen under Kongens
Fraværelse i Sverige ikke ganske skulde savne en Formand[2];
men Beskikkelsen har neppe været for længere Tid, end indtil Kongen
atter indfandt sig i Norge, hvilket skede den følgende Sommer 1335[3].
Dengang seer man, at han, før han forlod Sverige, udnævnte til sin
Drotsete der Hr. Nikolaus Abjørnssøn og bemyndigede ham til i Forening
med Raadet at afgjøre alle Kongedømmet vedkommende Sager
efter bedste Skjøn[4].
I 1336 om Sommeren var Magnus igjen i Sverige, hvor han tilligemed sin Dronning Blanka blev kronet i Stokholm den 12te August[5]. Efter norske Beretninger skede dette „uden Erkebiskoppens og de øvrige Høvdingers Raad i Norge“[6], og Nogle lægge til, at Erkebiskoppen og de norske Høvdinger gjorde sig Umage for at afholde ham fra at drage til Sverige og der modtage Riget og Kronen[7]. Man skulde af disse Udladelser næsten slutte, at man dengang har stræbt at beholde Magnus for længere Tid hos sig i Norge, ja vel endog overtale ham til ganske at opgive Sveriges Rige. Vist er det i alle Fald, at Nordmændene have været misnøiede med, at Kongen lod sig krone i Sverige; og udentvivl lededes de heri af en vis Frygt for, at han ved Kroningen knyttede sig fastere til Sveriges Rige end stemmende var med Norges Tarv. Erkebiskoppen og Raadet maa have gjort Kongen Forestillinger i denne Anledning, men som ikke have frugtet. Mærkeligt er det ogsaa, at det intet Sted, saavidt hidtil bekjendt, findes omtalt eller i mindste Maade antydet, at Magnus er bleven kronet i Norge. Maaskee har man anseet hans Kroning her, efterat han allerede var kronet i Sverige, for stridende mod det norske Riges Verdighed og derfor ganske ladet den fare. I alt Fald vidner den hele Forhandling om Misstemning i Norge, dog ingenlunde mod Kongens Person, men mod hans dobbelte Kongedømme.
- ↑ Man har et Brev af Magnus af 1ste Mai 1334, givet i Oslo, (Or. perg. i det norske Rigsarkiv), hvilket synes forudsætte hans og hans Raads Nærværelse sammesteds; af Raadet nævnes dog blot Biskop Salomon udtrykkeligen ligesom en Hr. Haakon Øgmundssøn har forsynet Brevet med Kongens Segl, altsaa fungeret som Kansler.
- ↑ Jfr. o. f. II. 246.
- ↑ Han har den 27de Aug. og 25de Septbr. 1335 udstedt Breve i Tunsberg, hvilke siges at være beseglede i hans Nærvær.
- ↑ Udnævnelses- og Fuldmagtsbrevet, der er udstedt „med hans kjære Raadgiveres eenstemmige Raad og Samtykke“, er givet i Stokholm den 18de Mai 1335. Sv. Dipl. IV. 440.
- ↑ Brev af denne Dag til Fordeel for Lübekkernes Handel i Sverige, hvori Kongens og Dronningens Kroning udtrykkelig nævnes, Sv. Dipl. IV. 514; Lappenberg II. 347.
- ↑ Isl. Ann. 242.
- ↑ Peder Clausens Norske Kgrs. Krønike 836.
