August 1338 holdt de misfornøiede Høvdinger et Møde i Tunsberg, og derpaa for Bjarne Erlingssøn i Følge med en Gunnar Hvidt paa deres Alles Vegne til Kongen, udentvivl for at gjøre denne alvorlige Forestillinger. Men dermed udrettedes Intet. Kongen synes endog at have optaget deres Andragende meget ilde; thi han lod Gunnar sætte i Fængsel, hvorfra dog Bjarne snart befriede ham[1].
Denne Kongens Adfærd maa have forøget den oprørske Bevægelse. De misfornøiede Høvdinger manglede ikke Hjælpemidler, og Sigurd Hafthorssøn havde det vigtige Slot Akersborg i sine Hænder. I Begyndelsen af 1339 maatte Kongen finde sig i at underhandle med dem, snarere som Ligemænd end som Undersaatter. Et Møde fandt den 13de Februar Sted i Skara i Vestergøtland mellem Kongen, som just da havde en Deel af sit svenske Raad samlet hos sig, og Sigurd Hafthorssøn. Her blev en Stilstand sluttet, ganske som mellem tvende Partier, der laa i aabenbar Feide. Kongen lovede den næstkommende 15de August at indfinde sig paa Baahus Slot, ligesom samtidig Ivar Øgmundssøn og Sigurd Hafthorssøn skulde komme til Konghella By; og da skulde de underhandle om at gjøre en Ende paa Fiendtlighederne dem imellem. Fra begge Sider skulde man ogsaa i Mellemtiden sørge for, at „alle Kongens Raadgivere og andre de Fornemste af Norges Rige, baade Lærde og Læge“ samledes til denne Underhandling. Det tilstedeværende svenske Raad var Forlover for Kongen ved denne Stilstands Afsluttelse, ligesom og for et Leide, Kongen samme Dag tilstod Ivar Øgmundssøn og Sigurd Hafthorssøn, hver med 30 Følgere, at indfinde sig hos Kongen, hvor og naar de selv vilde, for at underhandle med ham, hvilket Leide skulde gjælde fra Udstedelsesdagen indtil næstkommende 29de September[2].
I Marts Maaned 1339 drog Bjarne Erlingssøn til Kongen, som rimeligviis endda har opholdt sig i Sverige[3]. Bjarnes Hensigt hermed har maaskee været den, at hindre mulige Misgreb af den letsindige Magnus under de nuværende spendte og farlige Forhold. Længer ud paa Aaret finder man Magnus i Skaane, hvor han var i Helsingborg den 1ste Mai[4]. Sammestedsfra udstedte han den 9de Mai et Brev vedkommende Norge, nemlig et Vernebrev for sin Moders, Hertuginde Ingebjørgs, Gods i Bergens Fehirdsle. Dette er skrevet af en Nordmand, rimeligviis en af Kongens Klerker, og beseglet i Kongens Nærværelse. Altsaa maa Magnus dengang have havt sit norske Segl med sig udenfor Riget[5].
