Imidlertid udgik, ifølge hvad aftalt var i Skara, Kaldelse
baade fra Kongen og Ivar Øgmundssøn til Norges fornemste geistlige
og verdslige Høvdinger, at de skulde indfinde sig til Underhandlingerne
i Baahus den 15de August. Biskop Haakon af Bergen
modtog Kongens og Hr. Ivars Kaldelsesbrev allerede den 12te
Marts. Kongen yttrede i sit, at Mødet var berammet „til Almuens
Gavn og Nytte,“ og han bad Biskoppen indstændigen at komme „saafremt
han vilde gjøre noget for Kongens og Rigets Skyld“. Ogsaa
Ivar „bad og raadede“ ham i sit Brev til at møde[1]. Dertil opfordredes
han ligeledes paa det mest indtrængende af Bjarne Erlingssøn,
der var Biskoppen meget hengiven, ligesom denne igjen nærede
stor Godhed for Bjarne[2]. Det lader saaledes som om man fra
alle Sider har heftet sine Sine paa Biskop Haakon, og ventet sig
meget af hans meglende Optræden, da han besad Kongens særdeles
Tillid og paa den anden Side stod i Venskabsforbindelse med de mest
raadende af Modstandspartiets Høvdinger. Bjarne Erlingssøn især,
der selv var optraadt som en Fredsmegler, maatte ønske den indflydelsesrige
Biskops personlige Medvirken. Den kloge Biskop synes imidlertid
ikke at have lovet sig særdeles store Følger af det Hele, og nødigen
at have villet indblande sig i Sagen, skjønt han til Bjarne erklærede,
„at han gjerne vilde indfinde sig, om han kunde stifte noget
Gavn, Bjarne til Behag og Norges Rige til Ære“[3].
Kongen kom til Baahus til den bestemte Tid. I det mindste finder man, at han har været der tilstede den 23de August, da han derfra udstedte et Vernebrev for Chorsbrødrene i Nidaros, der er beseglet i hans Nærværelse[4]. Man maa ogsaa antage, at det opsætsige Partis Høvdinger og flere Stormænd have indfundet sig, da det heder, at „Thingstevne“ holdtes paa Baahus fra 8de til 29de September (fra senere Mariemesse til Michaelsmesse)[5]. Er den her opgivne Tid rigtig, da maa det store Raadsmøde være blevet udsat længer end først var bestemt; og Anledningen hertil har da igjen rimeligviis været, at hverken Erkebiskoppen eller Biskop Haakon naaede frem til den fastsatte Tid, men endnu den 28de August laa veirfaste i Nærheden af Lindesnæs[6]. Hvorledes forresten Underhandlingerne paa Baahus løb af, vides aldeles ikke. At de have ført til noget fuldkommen tilfredsstillende Endemaal, derom maa man tvivle. Bi-
- ↑ Bp. Haakons Brev af 29de Marts 1339, Sml. V. 136.
- ↑ Bp. Haakons Brev til Bjarne af 11te April 1339. Sml. V. 137.
- ↑ Sml. V. 137.
- ↑ Orig. perg. i A. M. Sml. fasc. 2 No. 2 C.
- ↑ Isl. Ann. 250.
- ↑ Bp. Haakons Brev af 28de August til Erling Vidkunssøn, Sml. V. 140. Biskoppen var da i Ulvevasund (ved Ulvø noget øst for Christianssand) og Erkebiskoppen i Seløerne (Selø, strax vestenfor Lindesnæs), begge sinkede ved Modvind.
