dog, at den først er ham meddeelt senere og skriftlig, og at det netop har været i Anledning af denne Sag, at Kongen skrev saa kjærligen til Erkebiskoppen og Ivar Øgmundssøn, hvilken sidste han da udentvivl har opfordret til at yde Erkebiskoppen virksom Medhjælp. Dette Skridt af Kongen kunde ganske vist have banet Overgangen til en bedre Tingenes Orden. Thi Erkebiskoppen af Nidaros var, som ovenfor udviklet, baade ifølge Landets Lov og Almenhedens Anskuelse, den af Rigets Høvdinger, som var nærmest selvskreven til at staa i Styrelsens Spidse, naar Kongen personligen var hindret derfra. Skade kun at ogsaa denne Forholdsregel kun blev halv gjennemført, som snart vil vise sig.
Erkebiskoppen satte sig strax i Virksomhed for at opfylde det ham betroede Hverv og raadførte sig i den Anledning med Biskop Haakon af Bergen, Ivar Øgmundssøn og Kongens Fehirde i Bergen, Gunnar. Dette var allerede for 11te Februar 1340, og maa have skeet skriftlig, da Erkebiskoppen ved den Tid ikke var i Bergen. De Adspurgte udbade sig Betænkningstid, saa meget meer som de hørte, at Flere ansaa det for vanskeligt at afgjøre saadanne vigtige Sager, førend „et større Møde af gode Mænd“, altsaa en større Raadsforsamling, var afholdt. Herom underrettede Biskop Haakon Hr. Erling, hvem man aabenbare vilde have med paa Raad i denne Sag[1].
Da Erkebiskoppens nærmere Bestemmelse med Hensyn til det forestaaende Raadsmøde maatte afventes, og en Udsættelse derved voldtes, benyttede Fehirden Gunnar Tiden og drog til Kongen, som i April Maaned maaskee har for en kort Tid opholdt sig i Oslo[2], for at underrette sig om hans Mening Kongen paaskyndte en endelig Afgjørelse af Myntsagens Ordning ved Hr. Erling, Gunnar og de bedste Mænd, som man kunde faa samlet. Med denne Besked og Kongens Brev til Biskop Haakon kom Gunnar tilbage til Bergen. Omtrent paa samme Tid indfandt ogsaa Erkebiskoppen sig der, og paa Gunnars Bøn, sammenkaldte han strax de „gode Mænd“, han kunde
- ↑ Bp. Haakons Brev, Sml. V. 145–147.
- ↑ Man har nemlig et Brev af Magnus til Fordeel for Hr. Erling Gullessøn, Provst til Marie-Kirken i Oslo, givet i Oslo den 23de April 1340, beseglet og skrevet af Kongens Klerk Paal Styrkaarssøn (N. Dipl. I. 212). Kongens Nærværelse ved Beseglingen, nævnes rigtignok ikke udtrykkeligen, men er dog rimelig, da en underordnet kongelig Klerk vel neppe kunde udfærdige et Brev under Kongens Segl, hvis denne ei selv var tilstede. Imidlertid maa paa den anden Side mærkes, at der haves Breve i Kongens Navn af 15de og 19de Marts 1340 fra Telge og Stokholm, og af 6te Mai ligeledes fra Stokholm (Sv. Dipl. IV. 700–702, 712) hvilke gjøre Magnus’s Nærværelse i Oslo den mellemliggende 23de April høist tvivlsom. I Begyndelsen af Marts Maaned senest seer man, at Gunnar har begivet sig paa Reisen til Kongen (Bp. Haakons Brev til Kongen af 1ste Marts 1340, Sml. V. 147).
