neppe ledet til nogen endelig Afgjørelse af Sagen. Thi i 1342 findes der at have været aabenbar Feide mellem Kongen og de nordtydske Stæder, blandt hvilke ogsaa Lybek[1], og under samme Aar fortæller en Annal, at mange Tydskere i Bergen bleve dræbte af Hr. Bjarne, der neppe kan være nogen anden end den oftere omtalte Bjarne Erlingssøn[2]. Feiden sluttede først ved en Fred til Helsingborg den 17de Juli 1343[3].
Ogsaa her aabnes os et Indblik i den norske Rigsstyrelses uordentlige Gang, og vel tillige i Kongens letsindige og skjødesløse Færd i de vigtigste Statsanliggender, – en Færd, som vi see Biskop Haakon gjerne efter Evne vilde dække.
I 1341, om Høsten, holdt Erkebiskop Paal atter et Provinsialconcilium i Nidaros. Biskop Haakon af Bergen modtog Kaldelse den 31te Juli, men synes ikke at have mødt personligen; i det mindste udnævnte han ved Brev til Erkebiskoppen af 20de August tvende af sine Chorsbrødre til at møde for sig, hvis det skulde blive umuligt før ham selv at komme[4]. Ingen Bestemmelser ere levnede fra dette Concilium. Man ved kun, at det der blev afgjort, at Erkebiskoppen det næste Aar skulde visitere det hele Rige. Ved Brev af 27de Januar 1342 underrettede han Biskop Haakon af Bergen herom, samt om at han til Sommeren vilde visitere Bergens Biskopsdømme og begynde med Firdafylke, hvor han vilde indfinde sig den 1ste Mai. Haakon forkyndte igjen dette ved en Rundskrivelse til sin Geistlighed af 4de April og ved en lignende af 17de samme Maaned til Geistligheden i Firdafylke[5]. Allerede forud, i 1341, havde Erkebiskoppen afsendt en af sine Chorsbrødre ved Navn Aslak til Island for at visitere begge dets Biskopsdømmer, og denne kom tilbage fra sin Visitation i 1342[6].
I Forbindelse med sin Visitationsreise satte Erkebiskoppen udentvivl et nyt Provinsialconcilium, hvilket han ved Kaldelse fra Nidaros af 18de Januar 1342 sammenkaldte til Bergen den 1ste August, ved hvilken Leilighed ogsaa den udvalgte Biskop til Skaalholt skulde indvies[7]. Men hverken kom Visitationsreisen til at gaa for sig, eller Conciliet til at afholdes saa tidlig som bestemt var. Den 4de Mai var nemlig Erkebiskoppen endnu i Nidaros, hvorfra han udstedte en Skrivelse, der udsatte Tiden for Conciliet til omkring samme Aars 15de August, og bestemte Konghella til Samlingssted. Dette skede – som i Brevet siges – af Hensyn til Kong Magnus’s Ønske, paa samme Concilium at forhandle adskillige vigtige Sager Norges Rige
