Landets og Kirkens Historie, som de ogsaa afpræge Forfatterens egen Karakter, i hvilken Mildhed, Overbærenhed, Forligelighed og Oprømthed synes at have udgjort Hovedtræk. Hans Dødsdag kjendes ikke. Det sidste Brev af ham, som er bevaret, er af 28de Mai 1342[1]; den Dag har han altsaa overlevet. Til hans Eftermand valgtes, rimeligviis inden det bergenske Kapitels Midte, en vis Magister Thorstein, om hvis foregaaende Levnetsomstændigheder intet vides, undtagen at han ifølge sin Magistertitel maa have studeret i Udlandet[2]. Tiden for hans Valg kjendes ikke, hvad enten det nu er foregaaet i 1342, eller først i det følgende Aar, i hvilket sidste han blev indviet.
I samme Aar 1342 døde ogsaa Biskop Erik af Stavanger. Til hans Embedsvirksomhed kjendes lidet foruden hans tidligere omhandlede Strid med Abbed Erik af Utstein, hvilken stiller Biskoppens Karakter i et noget tvetydigt Lys[3]. Til hans Efterfølger valgtes i samme, eller i Begyndelsen af det næstfølgende Aar, den oftere for omtalte Guttorm Paalssøn, Provst til Apostelkirken i Bergen.
Ved denne samme Tid maa ogsaa Færøernes Biskopsstol have været ledig, rimeligviis ved Biskop Signars Død[4]. Men Aaret for denne vides ikke. Kun finder man, at i 1342 eller 1343 en vis Halvard[5], til hvem man forresten intet kjender, maa være valgt til Færøernes Biskop, eftersom han regnes blandt de Biskopper, som i sidstnævnte Aar indviedes.
I 1343 foregik nemlig, som allerede antydet, alle de ovennævnte fem nye Biskoppers Indvielse, uden at dog Tiden eller Stedet opgives[6]. Ogsaa en sjette Biskop blev dette samme Aar valgt og indviet, nemlig til Garde paa Grønland, en vis Jon Erikssøn med Tilnavnet Skalle, som maa have tilhørt en eller anden Klosterorden, da man senere finder, at han kaldte sig: „Broder Jon“. Med denne sidste indtraf dog et ganske underligt Tilfælde. Da han indviedes troede Erkebiskoppen, naturligviis paa Grund af Underretninger, som han ansaa for fuldkommen paalidelige, at Biskop Arne, der i 1314 indviedes til Grønlands Biskopsstol[7], var død. Men siden spurgtes det, at Arne endnu levede[8]. Jon Skalle kom saaledes ikke for det første i Besiddelse af den Biskopsstol, til hvilken han var valgt og viet, men forblev i Norge.
- ↑ S. o. f. II. 281.
- ↑ Isl. Ann. 260.
- ↑ S. o. f. II. 248–250.
- ↑ S. o. f. II. 173.
- ↑ I den gamle Biskopsrække i Langes Tidsskr. V. 44 nævnes Signars Efterfølger: Gafuardr, men rimeligviis er dette kun en Feilskrivning for Halvardr, hvilket sidste har Annalerne for sig (Isl. Ann. 260). Naar forøvrigt her nævnes blandt de i 1342 døde Biskopper ogsaa en Halvard, saa er dette udentvivl feilagtigt. I ethvert Fald kan dermed ei være meent Halvard af Hamar: thi ham finder man nævnt i sikkre Breve lige til 1349.
- ↑ Isl. Ann. 260.
- ↑ S. o. f. II. 172.
- ↑ Isl. Ann. 260.
