født 1338, den yngre, Haakon, 1340[1]. Her havde da hvert af Rigerne sin egen vordende Konge, hvis de derom kunde enes; og saafremt begge Kongesønner naaede Myndighedsalderen, og hver af dem overtog sit Riges Styrelse, da var dermed Foreningen mellem Norge og Sverige paa en fredelig Maade opløst. Man skulde næsten tro, at en saadan Tanke er opstaaet i Norge strax efter Haakons Fødsel, at Kong Magnus, meer eller mindre frivillig, har indgaaet paa den, og derfor har sendt Haakon i hans spedeste Alder til Norge for der at opfostres. Thi man seer, at de norske Høvdinger, da de – som vi strax skulle see – kort efter udtalte som et forud næret Ønske, og gav sit Samtykke til, at Haakon bestemtes til Norges Konge, anførte som en Grund: „at samme Haakon har været opdragen hos os i Norges Rige“[2].
For imidlertid et saadant Forsæt fra Nordmændenes Side kunde iverksættes, udfordredes naturligviis Overlægninger med Svenskerne. Thi ikke at tale om mange andre Spørgsmaal, som kunde fordre en foreløbig Afgjørelse, saa var det jo aldeles nødvendigt at erfare, hvilken af Kongesønnerne man i Sverige vilde udsee til sin vordende Konge. Sverige var nemlig et Valgrige, Norge et Arverige. Skulde Norge strengt holde sig til sin Kongearvefølge, da maatte den ældste Søn blive Faderens Eftermand i Kongedømmet; og kun en foreløbig Sikkerhed om at Sverige netop vilde vælge den ældste, kunde berettige Nordmændene, naar de vare bestemte paa at ville have sin egen Konge og see den hidtil bestaaende Forening opløst, til at fravige den i Loven opstillede Arvefølgeorden. Naar hine Overlægninger først have taget sin Begyndelse, hvor og paa hvad Maade de have været drevne, samt naar de endelig have frembragt en endelig Beslutning, – derom vides intet paalideligt[3]. Man maa imidlertid antage, at Nord-
- ↑ Dette tør man med temmelig Sikkerhed slutte deraf, at Biskop Haakon af Bergen i et Brev af 11te April 1339 til Bjarne Erlingssøn omtaler Underretninger, han fra denne har modtaget, om Dronning Blanka og hendes Søn, Junker Erik, hvem han ønsker, at Gud vil give Lykke (Sml. V. 137). Erik maa altsaa være født en Stund forud. Derimod kan Haakon neppe dengang have været født: thi ellers vilde der ganske vist ogsaa have været Tale om ham ved samme Leilighed. Men paa den anden Side skal Haakon, ifølge temmelig gamle svenske Efterretninger, have været omtrent eet Aar yngre end sin Broder (Olaus Petri svenska Chron. i Scr. r. Sv. I. 2. 269), og hans Myndighedsalder (15de Aar) synes at være indfalden i Aaret 1355 (da han nemlig i eget Navn overtog Kongedømmet i Norge). Disse Omstændigheder sammenstillede maa lede til den Slutning, at Erik ei kan være født før end i Slutningen af 1337 eller 1338, og Haakon ikke før i Slutningen af 1339 eller, hvad der er rimeligst, i 1340.
- ↑ Sml. V. 576.
- ↑ Fortællingen om en svensk Rigsdag til Skenninge i November 1342 (Lagerbr. III. 293; Suhm D. H. XIII. 63. jfr. Werlauff i Nord. Tidssk. III. 537), paa hvilken
