Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/308

294

Tredie Tidsrum.

disse Magnus’s Regjeringshandlinger er der med et eneste Ord Tale om hans norske Raads Nærværelse, eller om nogetsomhelst Forbehold af dettes senere Samtykke.

81.

Den foretagne Forandrings Indflydelse paa Norges Statsstyrelses Gang. Uenighed mellem Erkebiskop Paal og Erkebiskoppen af Upsal. Ny Pavetiende paabydes. Erkebiskop Paals Død. Et mærkeligt Hyrdebrev af ham.

I 1344, da det norske Folk havde stadfæstet Haakons og det svenske Folk Eriks Udnævnelse til Konge, – var da endelig Rigernes Adskillelse en fuldkommen afgjort Sag. Spørger man nu om, hvilken Indflydelse den trufne Foranstaltning havde paa Rigsstyrelsens Gang i Norge, saa maa man, naar man seer hen til de forhaandenværende Kilder, vistnok ved et løseligt Øiekast svare, at denne Indflydelse for det første ikke synderlig mærkes. Alle Regjeringshandlinger vedblive at gaa i Kong Magnus’s Navn, og Haakon nævnes neppe engang som Konge. Men undersøger man Tingen lidt nøiere, vil man dog udentvivl finde Antydninger til, at en noget bedre Orden maa være kommen i Styrelsen.

Samme Dag, som Magnus’s Søn Erik blev valgt til Sveriges Konge i Upsal, nemlig den 6te December 1344, udstædte Magnus i samme Stad en Kundgjørelse, hvorved han, efter Overlæg med sit svenske og skaanske Raad, indsatte Erkebiskoppen af Upsal og tre verdslige svenske Herrer til at føre Landsstyrelsen i Sverige, medens Kongen opholdt sig i Norge, hvorhen han agtede at reise for at ordne dette Riges Anliggender^[1]. Dette tyder hen paa, at Magnus agtede at træffe Foranstaltninger i Norge, til hvilke et længere Ophold der muligen udfordredes. I Begyndelsen af 1345 findes han ogsaa virkeligen at være dragen til Norge, hvor han troligen endnu i Vintertiden har havt et Sammentræde med sine norske geistlige og verdslige Høvdinger, rimeligviis i Oslo. Der seer man nemlig, at Erkebiskop Paal har været tilstede den 25de Januar^[2]; og den 9de Marts gaves sammesteds et Kongebrev, der er beseglet af „Hr. Arne Aslakssøn, vor Kansler“^[3]. Her træffer man altsaa atter, efter meer end ti Aars Mellemrum, en Kongens Kansler, som Magnus’s norske Seglbevarer. Rimeligviis er Arne, som allerede i flere Aar sees at

1. Hadorffs Rimkrøn. II. 30 31, jfr. Suhm D. H. XIII. 121, Lagerbr. III. 371–373.
2. Erkebiskoppens Brev af denne Dag i N. Dipl. I. 232. Den 2den April var Erkebiskop Paal hjemkommen igjen til sit Sæde, da han ved Brev fra Nidaros af denne Dag kundgjør, at Biskop Guttorm af Stavanger, ved sin Chorsbroder Andres Aslessøn, har besøgt (visitasse) Nidaros Kirke og Erkebiskoppen. Orig. perg. A. M. S. fasc. 34 No. 9.
3. Transskr. paa Papir i d. N. Rigsarkiv.