have forrettet en Slags Vicekanslers Tjeneste, under det ovennævnte Raadsmøde i Oslo bleven udnævnt til virkelig Kansler og Medlem af Raadet, i hvilket man herefter stadigen finder ham. Heraf maa vi igjen slutte, at det norske Raad ved samme Leilighed har modtaget en meer udvidet Bemyndigelse, og at Kongen har givet Kansleren sin Fuldmagt til at besegle Forordninger, udstedte af Raadet i Kongens Navn under hans Fraværelse, med Rigets store Segl.
Naar Styrelsen først saaledes var nogenlunde fast ordnet, naar Raadet med en Kansler i sin Midte kunde handle med fuld kongelig Myndighed, havde man lettere for i Norge at undvære Magnus’s stadige Ophold der; og han synes ogsaa, kort efter at dette var afgjort, igjen at have forladt Landet, idet han over Jamteland drog tilbage til Sverige. I Jamteland finder man, at Magnus bar udstedt Breve vedkommende dette Landskab den næstfølgende 15de og 10de Marts, hvilke ere beseglede i Kongens Overvær, og det ene skrevet af hans Klerk Helge Ivarssøn, der altsaa bar fulgt Kongen paa hans Reise[1]. Lægger man Mærke til disse Dateringer, maa man formode, at de to sidstnævnte Breve ere forseglede med Kongens mindre norske Segl, hvilket Helge har forvaret, medens det førstnævnte Brev af 9de Marts har været beseglet efter Kongens Afreise fra Oslo med det store Segl, hvilket Kongen da har efterladt i Kanslerens Verge. Af senere endnu tilværende Kongebreve, beseglede ved Arne, maa man ogsaa tro, at enkelte ere udstædte i Kongens Fraværelse[2]. – Saaledes sporer man virkelig paa denne Tid en bedre og fastere Ordning af Rigsstyrelsen i Norge, end i de sidste ti Aar havde fundet Sted. Foranstaltningerne af 1343 og 1344 vare følgeligen ikke ganske uden gode Virkninger for sidstnævnte Rige.
Der findes intet sikkert Spor til, at den norske Kirke i væsentlig Mon er bleven forstyrret eller har lidt ved de Rørelser i Norges Indre, som senest ere omhandlede. Thi hvad angaar Voldshandlingerne mod Biskopperne Halvard og Salomon i 1339, bliver det, som ovenfor berørt[3], altid høist uvist, hvorvidt disse have staaet i nogen (Forbindelse med de større Anslag til Rigernes Adskillelse. Det er imidlertid, af hvad der nu om hine Rørelser er fortalt, tydeligt nok, at Geistligheden ikke ved den Leilighed har været ganske uvirksom, men at Biskopperne tvertimod have spillet en vigtig Rolle, og det udentvivl fortrinsviis som en meglende Magt mellem Kongen og de verdslige Store. Vi see jo Biskopperne forene sig med Kongen i dennes første
- ↑ Brev fra Berg af 15de Marts, og fra Bække af 16de Marts (begge Steder i Jamteland), det første i de Peringskøldske Samlinger VII. E. 10. i d. Sv. Rigsark. i Stokh. og det andet Orig. perg. Ssts.
- ↑ Saaledes bestemt et at 10de April 1350 fra Oslo, om hvilket senere vil blive Tale.
- ↑ S. o. f. II. 258.
