Cypern, Johanitter-Ridderne, Venetianerne og flere. I den Anledning gik i 1343 Skrivelser om til Erkebiskopperne, hvorved Korstogsprædiken, forbunden med Løfte om Syndsforladelse for dem, der lode sig betegne med Korset, paabødes, og Indsamling af frivillige Bidrag aabnedes[1].
I Forbindelse hermed sattes siden en treaarig Tiende af alle geistlige Indtægter. Et paveligt Mandat med Hensyn til denne for Nidaros’s Provinses Vedkommende indløb ogsaa til Erkebiskop Paal, og blev tagen under Overveielse paa et Provinsialconcilium i Bergen den 15de September 1345, ved hvilket nævnes som tilstedeværende foruden Erkebiskoppen: Biskop Thorstein af Bergen og Biskop Guttorm af Stavanger.}} Biskopperne Halvard af Hamar og Salomon af Oslo maa have ladet møde ved Fuldmægtige. Man fandt, at Mandatet i dets enkelte Punkter umuligen kunde bringes i Udførelse i den nidarosiske Provins, og besluttede derfor nærmere at raadføre sig med det apostoliske Sæde. Til Bestridelse af de hermed forbundne Omkostninger vedtoges en Udredelse af Biskopsstolene, Abbedierne og Domkapitlerne, saaledes at Nidaros’s Erkebiskop skulde udrede sex Pund Sterling, Biskoppen af Hamar tre Pd. St., Biskoppen af Oslo sex Pd. St., de øvrige Biskopper i Nidaros’s Provins (de af Garde paa Grønland og Færøerne undtagne) hver fire Pd. St., Abbeder, Abbedisser og Domkapitler hver ti Skilling St.[2]. Man kan af denne Bestemmelse see, hvorledes de forskjellige norske Biskopsstole indbyrdes taxeredes med Hensyn til Rigdom.
Det følgende Aar 1346, den 1ste Februar, døde Erkebiskop Paal[3], efterat have bestyret Metropolitanembedet i noget over tolv Aar[4]. Han synes at have været en virksom Metropolitan, der jævnligen samledes med sine Lydbiskopper paa Provinsialconcilier og holdt god Orden i sin Kirkeprovins. Man har af Erkebiskop Paal, foruden de allerede omtalte Conciliebestemmelser, vedtagne under hans Forsæde, ogsaa en mærkelig Forordning, eller snarere et Slags Hyrdebrev for den hele Provins, uden Angivelse af Udstædelsesdagen.
Brevet aabnes med en kort og fattelig Trosbekjendelse, ved hvis Slutning det heder: „Hvo som anderledes tror, og ei holder denne Tro, som nu er fremsagt, foruden Tvivl, han farer til Helvedes Kvaler“. Der tilføies følgende Bemærkning: „De eenfoldige Mennesker, som ei kunne saa nøiagtigen opfatte og gjøre Rede for denne Tro, og
