tilladt; og selv dette kun paa den Maade, at Prædikebrødrenes Provinsialpriorer og Barfodbrødrenes (Minoritternes) Ministre, eller hines Vikarier og disses Custodes, henvende sig til Biskopperne med ydmyg Begjæring for sig selv eller for de Brødre, som de ansee dertil skikkede, at de, naar de blive dertil valgte i deres Biskopsdømmer, maa høre Skriftemaal og sætte Skrift.
Det forbydes baade Brødre og Prester at forlede Nogen ved Løfter eller Trudsler til at vælge Begravelse ved anden Kirke end sin Sognekirke. Gjør Nogen det, erklærer Paven Valget ugyldigt. Men hvis de samme Geistlige eller Klostermænd driste sig til at begrave dem, som kun ifølge deres Lokkelse valgte saaledes, i sine Kirker eller Kirkegaarde, da paalægger Paven dem at udlevere de begravede Legemer, hvis det forlanges, inden ti Dage fra Begravelsesdagen, ligesom og alt det, som de i Anledning af Begravelsen have modtaget. I andet Fald lægger Paven Interdikt paa Kirke og Kirkegaard, saaledes at der hverken maa synges eller begraves.
Formel gives til Lysning for Egteskab: „I Guds Navn, Amen. Det være alle Mænd vitterligt, at den Mand N. agter at søge sig lovligt Egteskab med den Mø (eller Kone) N. efter Guds og den hellige Kirkes Lov. Men hvis der er Nogen, som veed Hindring (einhveria meinbúgi) for, at dette Egteskab dem imellem lovligen maa sluttes, da have han aabenbaret det og lovligen viist det for Kirkens Dommere inden saa mange Dage. Give Jesus Christus disse gode Folk (sit Egteskab) saaledes at slutte, fuldkomme, fremholde og ende, at det vorder Gud til Hæder og Ære, dem selv til Gavn og Nytte, deres Venner og Frender til Glæde og Hygge“.
Endelig gives visse omstændelige Regler for Adfærden ved Confirmation (ferming): – Ingen maa holde eget Barn eller Stifbarn under Biskops Haand. Ingen skal holde til Confirmation, som ei selv er confirmeret. Ingen tage Confirmation meer end een Gang. De, som holde Børn eller Voxne til Confirmation skulle vel agte paa hvo disse ere paa Grund af det aandelige Slegtskab (guðsiviar), som derved stiftes ligesom i Daaben. De skulle nøie huske Vedkommendes Døbenavn, og nævne dem, naar de holdes under Biskoppens Haand, med det samme Navn, med mindre Nogen ved denne Leilighed vil skifte Navn; thi efter Confirmationen maa Navnet ei forandres. Alle som ere tolv Aar[1] eller ældre skulle modtage Confirmationen fastende med stor Ærefrygt og Gudsfrygt; „thi dette er Christningens Stadfæstelse mod Djævelens Anfald“. Confirmationen maa ei meddeles uden af den, som retteligen har Biskops Vielse. Ingen skal fordriste sig til at fremgaa til Confirmation, som veed sig at være i Ban eller behæftet
- ↑ Jfr. hvad strax ovenfor (S. 300) er sagt herom.
