Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/316

302

Tredie Tidsrum.

med nogen dødelig Synd. Først skulle Mænd fremgaa, siden Kvinden De som lede Børnene skulle have i sin høire Haand et reent, passelig langt Baand (dregill), og saasnart de komme frem for Biskoppens Knæ, skulle de give dette Baand til den, som skal binde det om Barnets Pande, hvor den hellige Chrisma er paalagt. Disse Baand skulle være om Børnenes Hoveder i tre Dage og tre Nætter. Siden skulle Mænd løse dem af Drengebørnene, Kvinder af Pigebørnene, to Panden i varmt Vand og derpaa kaste baade Baand og Vand i Ilden. Den ene maa ved Confirmationen ikke trænge sig frem foran den anden. Saasnart Barnet er confirmeret, skal det ledes ud gjennem Chordøren og ind igjen i Kirkens ydre Deel, hvor de alle skulle bie indtil de have modtaget Biskoppens Velsignelse^[1].

Dette er Hovedindholdet af Erkebiskop Paals Brev, der synes at have været en Omgangsskrivelse, som baade har gjældt Lærde og Læge, skjønt maaskee nærmest de første, og rimeligviis har været bestemt til at oplæses i Sognekirkerne.

82.

Arne Einarssøn Vade sextende Erkebiskop. Uordener paa Island. Suderøernes Biskopsstol skilles fra den norske Kirkeprovinis. Kong Magnus kriger mod Russerne. Erkebiskop Arnes Hyrdebrev. Den store Mandedød raser i Norge 1349 og 1350. Erkebiskop Arnes Død.

Til Erkebiskop Paals Eftermand udvalgtes Arne Einarssøn med Tilnavnet Vade, en Søn af Erkebiskop Eilifs Søster Ingebjørg^[2]. Han havde i længere Tid været Chorsbroder af Nidaros, og stod, medens han var i den Stilling, i fortrolig Brevvexling med Biskop Haakon af Bergen. Han reiste efter sit Valg om Sommeren 1346 til Kurien^[3], og blev, som det lader, endnu samme Aar, i Slutningen af Aaret, der indviet og modtog sit Pallium^[4]. Han kom tilbage igjen til Norge henimod St. Hans Tid 1347^[5].

Kort efter sin Hjemkomst var Erkebiskop Arne tilstede i Lødøse i Vester-Gøtland, da Kong Magnus og Dronning Blanka der, den 15de Juli 1347, gjorde sit Testamente for Norges Vedkommende. Et større norskt Raadsmøde synes ved denne Leilighed at have været afholdt, uden at man kjender Anledningen til, at det samledes udenfor Norges

1. N. g. L. III. 284 294.
2. N. Dipl. III. 164.
3. Isl. Ann. 268
4. De fleste Annaler, og blandt dem Flatø-Annalerne, sætte hans Indvielse til 1347; kun een sætter den til 1346 (Isl. Ann. 272). At det sidste imidlertid er det rigtigste, synes at kunne sluttes deraf, at der tillægges Erkebiskop Arne en Embedstid af 3 Aar 1 Maaned og 1 Dag (Scr. r. D. VI. 616), og han døde i Slutningen af 1349.
5. Isl. Ann. 272.