Grændser, i en svensk By, der rigtignok laa Norge ganske nær[1]. Med Erkebiskop Arne vare alle de norske Biskopper: Salomon af Oslo, Halvard af Hamar, Thorstein af Bergen og Guttorm af Stavanger tilstede, og beseglede tilligemed Kongen og Dronningen Testamentet. Det samme gjorde Hr. Arne (Aslakssøn, Kansler?), Chorsbroder ved Hamars og Oslos Kirker, samt 6 Riddere: Hr. Erling Vidkunssøn, Jon Hafthorssøn, Ivar Øgmundssøn, Øgmund Guttormssøn, Øgmund Finnssøn, Halstein Simonssøn, og 7 Svende: Bjarne Erlingssøn, Sigurd Hafthorssøn, Eilif Eilifssøn, Orm Eysteinssøn, Gunnar Hvit, Olaf Alfssøn, Thord Krakessøn. Til Testamentets Executorer udnævntes: Erkebiskoppen, Biskopperne af Oslo og Hamar, to Riddere, Ivar Øgmundssøn og Øgmund Guttormssøn, og to Svende Bjarne Erlingssøn og Orm Eysteinssøn[2]. Den 14de August samme Aar var Erkebiskop Arne kommen til Nidaros[3].
I 1348, i Februar Maaned holdt Kong Magnus atter et Raadsmøde i Oslo, ved hvilket Erkebiskop Arne, samt Biskopperne af Hamar og Oslo vare tilstede. En Dom blev ved denne Leilighed, paa Kong Magnus’s Opfordring, den 16de Februar fældet af de nævnte tre Biskopper, tolv Riddere, (hvoriblandt Kansleren nævnes) og tre Svende mellem Kongen og Almuen af Heidmarken og Raumarike angaaende Ydelsesmaaden af Visøre og Leding af de nævnte Landskaber[4]. Flere vigtige Forordninger og Breve bleve desuden givne[5]. Paa Island var der paa denne Tid uroligt som Følge af Folkets Misnøie med de tvende norske Biskopper der. Baade Jon Sigurdssøn i Skaalholt og Orm Aslakssøn i Hole viste sig strax ved sin Komme til Landet i 1343 haarde saavel mod Lærde som Læge. Biskop Jons Strenghed mod tre Munke i Tykkvabø Kloster, blandt hvilke den berømte Skald Eystein Asgrimssøn[6], lader sig ret-
- ↑ I Begyndelsen af samme Aar, den 12te Januar, synes et Raadsmøde at have været afholdt i Oslo, hvorved Biskop Salomon, Kansleren Arne Aslakssøn, ni Herrer og tvende Lagmænd have været tilstede. Dom af 12te Januar 1347, N. Dipl I. 240, Sml. V. 588.
- ↑ Sml. V. 579–583.
- ↑ Kvittering af nævnte Dag og Sted for Romerskatten af Stavangers Biskopsdømme for Aarene 1345 og 1346. Orig. perg. A. M. Sml. fasc. 34 No. 13.
- ↑ N. g. L. III. 171.
- ↑ Nemlig: den 18de Januar Stadfæstelsesbrev paa Mariekirkens Friheder, beseglet i Kongens Overvær (N. Dipl. II. 170); af samme Dag en Forordning om Handelen i det nordlige Norge og Skatlandene, beseglet i Kongens Overvær (N. g. L. III. 170); af samme Dag en Forordning med Raadets Samtykke om Meened, Snigmord og Knivsting (N. g. L. III. 172): af 19de Febr. et Brev om Betaling af Skyld til Tunsbergs Provstedømme, beseglet i Kongens Overvær (N. Dipl. I. 246); af 20de Febr. et Brev for Marie Kirke i Oslo, beseglet i Kongens Overvær (N. Dipl. II. 240).
- ↑ Forfatter af det bekjendte endnu tilværende Digt Lilia.
