af Daaben, og den, som ei har modtaget den, kan ei hjælpes“. Derpaa udvikles det aandelige Slegtskab, som ved Daab og Confirmation stiftes, med Advarsel mod at krænke det. Afsnittet slutter med de Ord: „Dette er Kirkens Lov og de hellige Fædres Forordning, hvilket Alle skulle overholde som de ti Guds Budord“.
Næst efter følger Forskrifter før, hvorledes man retteligen skal søge Gudstjeneste. Ran skal ideligen besøge sine Sognekirker; „thi det er Ens Pilegrimsfærd“. Man skal berede sig til Kirkegangen i Hjemmet ved at bortlægge alt Had, al Ondskab og Avind. Naar man træffes ved Kirken, maa man vel tale med hinanden om fine Anliggender, men ei komme frem med noget Gjældskrav eller nogen Sagsøgning. Naar man kommer til Kirke, skal man først falde paa Knæ foran Kirkedøren og kysse den, siden gaa omkring Kirken og saa ind i den og besprenge sig med viet Vand. Derpaa knæle man for det hellige Kors, bede om Guds Naade og mindes hans Pine, hvorved han løste de fortabte Mennesker fra Djævelens Vold; fremsige sit Pater noster og hilse Jomfru Maria med Marie-Vers (Ave Maria), eller hvis man ei kan saa meget, da slaa man sig for Brystet og sige: „Gud den Almægtige være mig syndige Mand naadig og miskundelig“; dog, lægges der til, er hver Mand skyldig at kunne Credo, Pater noster og Marie Vers. Man skal derpaa signe sig med Korsets Tegn og sige: „jeg signer mig i Navnet Faderens og Sønnens og den hellige Aands“. Hvis Presten ei er kommen eller endnu ei ferdig til Messen, da er det smukt, at hver, idet han gaar omkring Kirken, besøger sine Frænders og Venners Grave og der fremsiger sit Pater noster, eller og gjør det samme efter Messen, før han forlader Kirkegaarden.
Nu begynder Presten den hellige Messe; da falde Alle paa Knæ. Siden maa de staa, indtil Gloria in excelsis begynder; da skulle Alle igjen falde paa Knæ og slaa sig for Brystet, saa ofte som de i Messen høre de Ord læste eller sjungne: Jesus, Christus, Maria. Siden kunne de siddende høre Messen, indtil Evangeliet begynder; da skulle Alle staa op, blotte sine Hoveder og blive barhovedede, medens det oplæses. Dernæst bringe man sit Offer til Alteret „og hædre dermed det hellige Messeembede“. Men naar Presten opløfter „Guds Legeme og dernæst hans Blod“, da falde hver christen Mand paa Knæ med blottet Hoved og oprakte Hænder, og slaa sig tre Gange for Brystet; „thi paa tre Maader synder man mod Gud: i Tanke, Ord og Gjerning“. Man skal erkjende, at det er den samme vældige Gud, der skabte Himmel og Jord og Alt hvad imellem er, baade over og under, og som løste alle sine Venner af Djævelens Vold, og som skal dømme hele Menneskeslegten paa den yderste Dag, enhver efter hans Gjerninger. „Det er og alle christne Menneskers usvigelige Tro, at
