forødes“[1]. Der blev ogsaa ved flere og gjentagne Bestemmelser paa Provinsialconcilierne indskjærpet, at hver Sogneprest strengt skulde holde sig til sit Sogn og ikke ukaldet forrette i nogen Andens og derved gjøre Indgreb i dennes Myndighed eller Indtægter[2]. Ligeledes stræbte man saameget som muligt at hindre de med Prædikeret udstyrede Munkeordener fra at falde Sognepresterne til Besvær og utilbørligt indtrænge sig i deres Rettigheder[3].
En saare gavnlig Indflydelse paa den hele norske Prestestands Embedsfærd og Dannelse maatte nødvendig Prestemøderne eller Diøcesansynoderne (prestamót) have, helst naar disse afholdtes med den Orden og paa den Maade, som i Conciliebestemmelserne af 1320 foreskrives[4]. Man seer af disse, at Prestemøderne have været holdte aarligen, enten paa en vis Tid eller maaskee saaledes at vedkommende Biskop nærmere bestemte Tiden; – at de have været holdte, istedetfor tidligere, som det synes, i Forening med Lagthingene[5], nu ved Kathedralkirkerne i disses Chor og i Regelen under selve Biskoppens Forsæde; – at Hovedpresterne (d. e. Fylkespresterne, hvor saadanne fandtes, eller de Prester, som indtoge en lignende Stilling)[6] have havt mest at sige paa Mødet, og at de have været paa en Maade selvskrevne til at indfinde sig der, medens af de ringere Prester (Høgendespresterne og udentvivl ogsaa Heredspresterne) kun de mødte, som dertil af Hovedpresterne udnævntes, og da paa Mødet havde Plads hver hos sin Hovedprest; – at hvilken Hovedprest, som var hindret fra at møde personligen, skulde nævne en Høgendesprest til Mødet i sit Sted; – at de Prester, som ifølge Hovedpresternes Bestemmelse bleve hjemme, skulde besørge de Mødendes Forretninger under disses Fraværelse uden særegen Bekostning for Sognefolket; – at Hovedpresten havde at modtage af sine underordnede Prester og medbringe til Mødet Romerskatten af hele sit Omraade; – at der paa Prestemødet undersøgtes, hvorledes Sognepresterne i Aarets Løb havde bestyret sine Embeder, og forordnedes hvad der for dem var nødvendigt at vide for det kommende Aar; – at Kirken eller Geistligheden vedkommende Sager der kæredes og rimeligviis ogsaa paakjendtes; – endelig at de paa Mødet tilstedeværende Hovedprester, naar de kom hjem igjen, skulde inden syv Dage efter Hjemkomsten underrette alle de hjemmesiddende Prester om hvad der paa Mødet var forhandlet og besluttet; og var dette noget, som ogsaa vedkom Lægfolket, da skulde hver Prest lyse det i Kirkedoren for sit Sognefolk inden en halv Maaned. – Af Forhandlingerne i Striden mellem Erkebiskop Jørund og hans
