og disse næsten alle i dets Begyndelse. Augustiner-Klosteret paa Utstein i Stavangers Biskopsdømme er muligen stiftet efter 1263[1]. Minoriternes Kloster i Oslo blev oprettet omkring 1290[2]; og sandsynligvis bleve den samme Ordens Klostere i Nidaros og Marstrand heller ikke stiftede førend i Begyndelsen af det her omhandlede Tidsrum[3]. Oprettelsestiden for Prædikebrødrenes Kloster i Hamar kjendes aldeles ikke; det kan være ældre end dette Tidsrum, men maaskee ogsaa først blevet til i det næste[4]. Paa Island oprettedes omkring 1295 i Hole Biskopsdømme ved Biskop Jørund Thorsteinssøn et Kloster for Augustinermunke paa Mødruvold[5], og et Nonnekloster af St. Benedictus’s Regel paa Reynisnes[6].
Den eneste nye Klosterorden, der synes i dette Tidsrum, og det i dets første Begyndelse, at have fundet Indgang i Norge var Johanniternes. Denne Orden, oprindelig Hospitalbrodrenes Munkeorden i Jerusalem, var stiftet allerede i 1048; men den omdannedes under Korstogene 1113 til en geistlig Ridderorden, der dog ogsaa overtog Pilegrimes og Syges Pleie, og forresten iagttog St. Augustinus’s Regel, af hvilken Orden den altsaa egentlig var en Congregation. Johanniterordenens Medlemmer vare deelte i tre Klasser: Riddere, hvis Skyldighed egentlig var Kamp mod de Vantro, Prestmunke, der forestode Religionstjenesten samt Hospitalerne, og tjenende Brødre, der gik de tvende høiere Klasser tilhaande. Ordenens Overhoved var en Stormester, der først havde sit Sæde i Jerusalem, siden paa Cypern og fra 1309 af paa Rhodus. Ordenen udbredte sig snart vide om i Europa, og inddeeltes efter Nationaliteterne i otte Tunger (lingvæ). En af disse var den tydske Tunge (lingva allemannica), der igjen deeltes i fire Priorater (prioratus, ogsaa kaldte Provinser, provinciæ) hvert under Forstanderskab af en Prior eller rettere Generalprior. De enkelte Klosteres Munke havde til Forestander en Prior (prior domus hospitalis). Blandt den tydske Tunges 4 Priorater var Dacia (prioratus Daciæ), der omfattede Danmark, Sverige
- ↑ Jfr. o. f. I. 451.
- ↑ Jfr. o. f. II. 90.
- ↑ Langes Klh. 2den Udg. 45.
- ↑ Langes Klh. 2den Udg. 50.
- ↑ Finn Joh. IV 97.
- ↑ Finn Joh. IV. 106. – Jeg benytter her Anledningen til at berigtige et Par Feil, som have indsneget sig i 1ste Deel, i Beretningen om Klostrene i Norge. S. 451, hvor Talen er om Augustinerordenen siges, at dens Klostere forestodes af Priorer. Det bør istedet herfor hede: af Abbeder eller Priorer. Halsna, Jonskloster og Utstein havde Abbeder; Elgesæter og Kastelkloster derimod forestodes af Priorer. – S. 453, hvor Talen er om de Stæder i Norge, hvor Prædikebrødrene havde Klostere, bør Hamar tilføies; og S. 454, hvor de Kjøbstæder opregnes, i hvilke Minoriterne havde Klostere, bør Nidaros tilføies, men Stavanger udgaa.
