Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/357

Denne siden er ikke korrekturlest
343
Blskopsstolenes Besættelse.

ledes vistnok tilintetgjorde ethvert Valg, forsaavidt noget saadant havde fundet Sted, men at han dog ved sin Provision beskikkede den samme Mand, om hvem det i vore Annaler siges, at han var bleven valgt eller postuleret af det eneste tilbageværende Kapitelsmedlem. Pave Clemens VI’s Brev, hvori han forkynder Olaf dennes Beskikkelse, er givet i Avignon den 3die November 1350. Af samme Dag ere ogsaa Pavens Anbefalingsbreve for Olaf til Kongen, det nidarosiske Kapitel, den nidarosiske Kirkes Lydbiskopper, Geistligheden i Nidaros’s Stad og Biskopsdømme og Folket sammesteds[1]. I alle disse Breve kaldes imidlertid Olaf ikkun „Electus“. Denne Omstændighed hentyder paa, at han den Gang ikke har været tilstede ved Kurien, eller i alt Fald at hans Indvielse først er foregaaet senere, og da muligen ikke før i det paafølgende Aar 1351. Men i Begyndelsen af dette maa den i det sildigste have fundet Sted; thi den 10de April 1351, Natten efter Palmesøndag, kom Olaf fra Kurien til Norge med Pallium. Da var i Følge med ham Hr. Erling Vidkunssøn, der havde redet til Rom med to Svende, ganske vist i det foregaaende Aar for at nyde godt af Jubelafladen[2].

Hvor snart Hamars og Stavangers ledige Biskopsstole ere blevne besatte, vides ikke med Sikkerhed. En gammel Biskopsrække nævner som Halvards nærmeste Eftermand paa Hamars Stol en Olaf[3]; men han findes ikke andensteds omtalt, og hvis det med ham forholder sig rigtigt, og han virkelig har været indviet, maa hans Biskopsdømme have været af ganske kort Varighed. Thi sikkert er det, at i August Maaned 1351 var Haavard Hamars Biskop og deeltog som saadan i et Provinsialconcilium i Nidaros, hvorom strax nedenfor skal tales.

Biskop Guttorms Eftermand paa Stavangers Stol var Sigfrid. Han synes endnu ikke at have været Biskop i August 1351, da han ikke nævnes som nærværende paa det da afholdte Provinsialconcilium og ei heller som repræsenteret der ved nogen Fuldmægtig. Men at han var indviet før 1ste Juni 1352, sees af et Brev udstædt denne Dag af Erkebiskoppen, hvorved Sigfrid i Egenskab af Stavangers Biskop kaldes til et Provinsialconcilium i Bergen. Han findes imidlertid ikke opført blandt de stavangerske Biskopper i den ovennævnte gamle Biskopsrække[4], hvortil vel Grunden maa søges deri, at han kun beklædte denne Biskopsstol en kort Tid, og fra den blev overflyttet til en anden, hvilket senere skal omtales.

Samme Aar som Erkebiskop Olaf kom fra Kurien til sit Sæde holdt han i Nidaros et Provinsialconcilium, ved hvilket vare tilstede

  1. N. Dipl. I. 254–256.
  2. Isl. Ann. 282.
  3. N. Tidskr. V. 44.
  4. Smsts.