3) Prester, der have Sjælesørgerkald (d. e. Sogneprester), forbydes
at forlade sit Sogn for længere Tid end fem Dage uden sin Biskops
Tilladelse, med mindre den Bortreisende har en anden duelig Prest af
samme Biskopsdømme til at forrette for sig. Overtrædelse heraf straffes
med Bod af 1 Mark norsk. Reiser han under samme Omstændigheder
udenfor Biskopsdømmet, bøde han 1 Mark reent Sølv.
4) Alle Klerker forbydes at bære offentlig „stribede eller flerfarvede Klæder.“
5) „Da der i disse Tider, hvilket er sørgeligt at omtale, paa Grund af Mangel paa geistlige Personer, ofte tages til Sjælesørgere Enfoldige og uvidende (simpliciores et ignari),“ saa paalægges det de høiere staaende Prester (superiores presbyteros, Hovedpresterne?) at undervise de yngre i deres Embedsforretninger og især om Messens Regel (de canone missæ), om Daabens og den sidste Salvelses Sakrament, om Begravelsens Forretning og om andet henhørende til Prestens Embede, samt oftere nøie examinere dem i disse Ting.
6) Erkebiskop Arnes Statut bekræftes, „i hvilket saa at sige alle de foregaaende Erkebiskoppers Statuter ere samlede med Bortskjærelse af det Overflødige.“ Dog vil Erkebiskoppen forøge enkelte Artikler af det med et og andet nyttigt.
7) Det paalægges Presterne nøie at undervise Klerker og Lægfolk om den Ærefrygt, de skylde at vise Naveren (eucharistia).
8) Ingen Prest eller Klerk af de hellige Grader, der har levet i Frilleliv, maa begraves inden Kirkens Mure uden Biskoppens Dispensation.
9) De Prester, som have Sjælesørgerkald, skulle undervise eller lade undervise sine Sognemænd i Trosartiklerne, Fadervor, Marias Hilsen, om Daaben og dens Virkninger, om de øvrige Sakramenter, om de syv Dødssynder og om Helvedes Straffe.
10) Hvilkensomhelst Klerk, der søger Beskyttelse af verdslig Magt for at undgaa Straf af sin geistlige Dommer, er af selve Verket excommuniceret.
11) Hvilkensomhelst Klerk, der imod Kirkens Ret og Frihed paakalder verdslig Magt (advocaverit?) eller conspirerer, falder i Excommunication.
12) Nonneklostrene skulle være strengt lukkede.
13) Ufornuftige Indulgenser maa ikke forkyndes.
14) Præbendarier maa ikke optages i Klostrene uden vedkommende Biskops Samtykke.
15) Lægmand, der vidende, „mod den Overeenskomst, som fordum (olim) mellem Kongedømmet og Kirken er indgangen og fra begge Sider besvoren“ (den tunsbergske af 1277), tiltager sig Behandling
