og Afgjørelse af Sager, der høre under den geistlige Domstol (causas ad ecclesiasticum forum spectantes), eller drager Klerk, imod hans Villie, for verdslig Domstol, eller dømmer angaaende Klerkers eller Kirkers Ejendom uden vedkommende Geistliges Opfordring eller mod deres Forbud, – falder i Excommunications Straf af selve Verket.
16) Den som lægger eller lader lægge voldsom Haand paa Klerk eller Klostermand, og den som adlyder Bud om saadant, er falden i samme Straf.
17) Ligesaa den, der ei forsvarer Klerk under saadanne Omstændigheder.
18) Ligesaa de Embedsmænd, der paalægge Kirker, Klerker eller deres Eiendom utilbørlige Byrder (angarias et exactiones indebitas).
19) Ligesaa disses Eftermænd, hvis de ikke inden to Maaneder rette Forgjængernes Feil.
20) Ligesaa de, der udstede Forordninger imod Kirkens Frihed, med mindre de inden to Maaneder tilbagekalde dem.
21) Ligesaa de, der fore saadanne Forordninger i Pennen, og de Embedsmænd, som dømme efter dem.
22) Hemmeligt Egteskab paadrager treaarig Pønitens; Presten, som ei forhindrer det, suspenderes for tre Aar.
23) Den som i sin Egtefælles levende Live vidende indgaar Forbindelse med en anden, falder i Excommunication af selve Verket, og kan ei løses, med mindre der bødes som for Hor.
24) Andet Egteskab skal ikke velsignes af Presten under Suspensions Straf for denne.
25) Klerker, der have Beneficium, skulle testamentere Kirken den tiende Part af det ved Kirken erhvervede Gods.
26) Chorsbrødre, der studere i Udlandet (existentes in studio), skulle nyde Indtægterne af fine Præbender ubeskaarne; Vikarieringen lønnes af det fælles Bords Indtægter.
27) De canonisk bestemte Sagen hvorved En falder i Excommunications Straf af selve Verket, skulle eengang om Aaret forkyndes i Modersmaalet (in vulgari) i Kathedralkirkerne og andre større Kirker, og derpaa skulle de, som maatte være faldne i saadanne Sager, i Almindelighed erklæres excommunicerede med slagne Klokker og tændte (men derpaa slukkede) Lys.
28) Klerk, som yder Nogen Beskyttelse mod Kirken, eller understøtter dens Fiender, er falden i Excommunications Straf.
29) Ligesaa hver den, som ved Tyveri eller Ran borttager hvad der i Kirke eller paa Kirkegaard er hensat i Forvaring, eller paa anden Maade forgriber sig paa Kirkens Immunitet[1].
- ↑ N. g. L. III. 301–306.
